{"id":1211,"date":"2014-06-08T14:47:16","date_gmt":"2014-06-08T13:47:16","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1211"},"modified":"2017-10-26T22:05:35","modified_gmt":"2017-10-26T21:05:35","slug":"242-jerry-lee-lewis-all-killer-no-filler-the-anthology-1993","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1211","title":{"rendered":"242 – Jerry Lee Lewis – All Killer No Filler: The Anthology (1993)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Jerry Lee Lewis er en af rock and rolls store pionere, og med hits som Great Balls of Fire<\/i>, Whole Lotta Shakin’ Goin’ on<\/em>,\u00a0High School Confidential<\/em>,\u00a0Breathless<\/em> og\u00a0Crazy Arms<\/em> holder han stadig i dag. Disse sange er alle fra starten af hans karriere, og denne er da ogs\u00e5 den, man kender bedst. Jeg var derfor meget sp\u00e6ndt p\u00e5 at l\u00e6re hans senere sange at kende, da jeg begyndte at lytte til hans nogenlunde kronologisk opstillede greatest hits-opsamling\u00a0All Killer, No Filler: The Anthology\u00a0<\/em>fra 1993. Da den er kronologisk opstillet, f\u00e5r man selvf\u00f8lgelig alle klassikerne f\u00f8rst, men man f\u00e5r dem sammen med nogle lidt mere ukendte sange.\u00a0It’ll be Me\u00a0<\/em>og\u00a0All Night Long<\/em> er lige s\u00e5 sjove og energiske bekendskaber som de store hits. Der er ogs\u00e5 noget meget rendyrket country, f.eks.\u00a0You Win Again<\/em>, men der er ikke specielt meget af det i starten af pladen. F\u00f8rst i slutningen af f\u00f8rste disc g\u00e5r det i country-modus, og Jerry Lee Lewis leverer her hele syv country-sange i tr\u00e6k. De er meget langsomme og kedelige, og is\u00e6r n\u00e5r de netop kommer i halen p\u00e5 hinanden, s\u00e5 f\u00f8les det bare som om, de fylder en uendelighed.<\/p>\n

Anden disc starter, hvor den f\u00f8rste slap. Der kommer bare mere country af den mest steorotypiske, langsomme, begivenhedsl\u00f8se slags. Og jeg har jo i grunden lyst til at kunne lide det, jeg synes meget godt om Jerry Lee Lewis som b\u00e5de pianist og sanger, men hans country-sange er bare s\u00e5 ens.\u00a0Crazy Arms<\/em> er jo i grunden ogs\u00e5 en country-sang, men den har jeg ikke noget imod, for den har meget charme og den simple instrumentation, som g\u00f8r Jerry Lee Lewis’ tidlige numre s\u00e5 gode. Og hans klaversolo er ogs\u00e5 bare sk\u00f8n. Det er ikke min favorit i hans diskografi eller noget, men det er stadig en v\u00e6ldig solid sang. Det, han lavede i slutningen af 60’erne og starten af 70’erne er bare alt for indsmurt i sm\u00f8r og klich\u00e9er, og man kan slet ikke h\u00f8re nogen identitet eller karakter i musikken. Der kommer dog pludselig en rockabilly-sang igen,\u00a0Please Don’t Talk About Me When I’m Gone<\/em>, og mens den ikke kan m\u00e5le sig med klassikerne, s\u00e5 er den virkelig forfriskende. I l\u00f8bet af 70’erne blandede Jerry Lee Lewis sine country-sange med lidt rock and roll, og det er rart at h\u00f8re, at han stadig kan g\u00f8re det, selvom de fleste rock and roll-sange p\u00e5 disc 2 s\u00e5 er covers.<\/p>\n

I 70’erne begyndte gammeldags rock and roll at v\u00e6re popul\u00e6rt igen gennem navne som David Bowie og Bruce Springsteen, og Jerry Lee Lewis f\u00f8les faktisk meget moderne p\u00e5 numre som\u00a0Meat Man<\/em>\u00a0og\u00a0Rockin’ My Life Away<\/em>. Man skulle tro at det skulle f\u00f8les pinligt, n\u00e5r denne gamle mand pr\u00f8ver at m\u00e6nge sig med de unge mennesker, men det fungerer ganske godt. Rockin’ My Life Away\u00a0<\/i>er \u00a0fra s\u00e5 sent som 1979. Men desv\u00e6rre, s\u00e5 er der nogle af Lewis’ meget trivielle country-sange indimellem, og selvom rock and roll er vendt tilbage, s\u00e5 er country stadig fokus. Og han fik store hits p\u00e5 country-stationer, men et hit betyder jo langt fra altid god musik, og\u00a0All Killer No Filler<\/em>\u00a0er desv\u00e6rre efter min mening en meget upassende titel. For fyld er der utrolig meget af p\u00e5 denne plade. Der er nogle mesterv\u00e6rker p\u00e5 denne plade, og jeg er da glad for at h\u00f8re, at Jerry Lee Lewis stadig kunne rocke s\u00e5 sent som i 1979, s\u00e5 helt spildt er denne opsamling da ikke, men jeg ville hellere anbefale f.eks.\u00a0Original Sun Singles ’56-’60\u00a0<\/em>eller en af de andre opsamlinger, der fokuserer p\u00e5 hans tidlige materiale. Hvis man vil have studiealbums i stedet, s\u00e5 er der ogs\u00e5 hans to f\u00f8rste, som har nogle ret skarpe sange p\u00e5, men fyld findes nu ogs\u00e5 p\u00e5 dem.<\/p>\n