{"id":1204,"date":"2014-06-06T22:16:14","date_gmt":"2014-06-06T21:16:14","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1204"},"modified":"2017-10-26T21:50:59","modified_gmt":"2017-10-26T20:50:59","slug":"243-the-mothers-of-invention-freak-out-1966","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1204","title":{"rendered":"243 – The Mothers of Invention – Freak Out! (1966)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Jeg g\u00e5r ud fra, at det ikke er kontroversielt, hvis jeg p\u00e5st\u00e5r, at Frank Zappa musikalsk var bindegal s\u00e5vel som fuldkommen genial. Dette var han lige fra starten, og som en af de ganske f\u00e5, valgte han at debutere med et dobbeltalbum. Dette udgav han sammen med sin gruppe The Mothers of Invention, som ogs\u00e5 sidenhen var med p\u00e5 mange af Zappas bedste plader, f.eks. den fremragende\u00a0We’re Only in It for the Money<\/em> fra 1968. Debuten hed\u00a0Freak Out!\u00a0<\/em>og blev udgivet i 1966, og det er virkelig sv\u00e6rt at fatte, at den er s\u00e5 gammel. Det var f\u00f8r Grateful Dead, The Velvet Underground\u00a0og Captain Beefheart, det var endda f\u00f8r\u00a0Revolver\u00a0<\/em>af the Beatles. Det var en plade, der fuldkommen vendte rockmusikken p\u00e5 hovedet. Der bliver skabt s\u00e6re harmonier, teksterne er st\u00e6rkt overdrevne, og p\u00e5 en af sangene,\u00a0Help I’m a Rock<\/i>, bliver et par minutter brugt p\u00e5 virkelig fjollede vendinger, der bliver gentaget mange gange uden instrumentation til. Og det s\u00e6tter virkelig pladen i tomgang, og det er ikke specielt engagerende i dag, men dengang var det ulig noget andet, der nogensinde var set.<\/p>\n

Ikke alene er dobbeltalbum-debuter ikke s\u00e6rlige almindelige, men dobbeltalbums var i det hele taget en s\u00e6rhed i 1966. Den eneste anden kendte rockmusiker, der nogensinde havde pr\u00f8vet det var Bob Dylan med\u00a0Blonde on Blonde<\/em>, og\u00a0Freak Out!\u00a0<\/em>var endda optaget f\u00f8r dennes udgivelse. P\u00e5\u00a0Freak Out!<\/em>\u00a0viser Zappa ikke kun sin store musikalgske kunnen for fuld udbl\u00e6sning, men han tager ogs\u00e5 godt og grundigt gas p\u00e5 de mange konformister, der var at finde p\u00e5 hitlisterne dengang. Doo-wop har aldrig lydt s\u00e5 latterligt som p\u00e5\u00a0Go Cry on Somebody Else’s Shoulder<\/em>, og s\u00e5 meget som jeg nyder sangen, s\u00e5 fjerner det virkelig min lyst fra nogensinde at lytte til traditionel doo-wop igen. Is\u00e6r g\u00f8r den dette, n\u00e5r den er mellem to s\u00e5\u00a0syrede og bizarre sange som\u00a0Who Are the Brain Police?<\/em>\u00a0og\u00a0Motherly Love<\/em>. Disse to handler mere i tekst end i musik om konformitet. F\u00f8rstn\u00e6vnte giver lidt sig selv, den handler om censur.\u00a0Motherly Love<\/em> handler om groupier, hvilket ikke var s\u00e6rlig almindeligt dengang. Det var faktisk noget rigtig slemt noget at h\u00f8re p\u00e5, og stadig i dag virker det en kende forstyrrende, n\u00e5r han sammenligner sex med for\u00e6ldrek\u00e6rlighed og synger om hvor unge, de er.<\/p>\n

Freak Out!\u00a0<\/em>er som sagt et dobbeltalbum, og de to skiver er meget klart opdelt. F\u00f8rste skive er disse\u00a0kortere sange, der g\u00f8r grin med samtidens trends. Skive to best\u00e5r kun af tre forskellige tracks, og disse er alle l\u00e6ngere end det l\u00e6ngste nummer p\u00e5 skive et. Den f\u00f8rste er en l\u00e6ngere psykedelisk bluessang ved navn Trouble Everyday<\/i>. Den minder lyrisk og kompositorisk langt hen af vejen om noget Bob Dylan kunne have lavet, og det virker som en ganske oprigtig hyldest, men i lyden bliver der gjort meget mere. Det helt sk\u00f8re sker dog f\u00f8rst p\u00e5\u00a0Help I’m a Rock<\/em>,\u00a0som jeg allerede har f\u00e5et snakket en smule om. Det er ikke et nummer, jeg personligt er den helt store fan af, men jeg kan respektere det i stor stil, og der er ogs\u00e5 visse tidspunkter, der er meget interessante. Pladen afsluttes af den 12 minutter lange\u00a0The Return of the Son of Monster Magnet<\/em>. Denne er noget lettere at forholde sig til, men den er stadig meget lang, g\u00e5r lidt i tomgang, og for mig f\u00f8les det som om, provokationen stod h\u00f8jere end musikken i dette tilf\u00e6lde, hvorfor den ikke helt holder i dag.\u00a0Freak Out!<\/em> har en mesterlig, n\u00e6rmest perfekt f\u00f8rste skive, men st\u00f8rstedelen af anden skive er bare ret kedelig til trods for sin eksperimentation, men imponerende, det er hvert sekund af pladen, hvis man tager tiden i betragtning.<\/p>\n