{"id":1201,"date":"2014-06-03T23:02:03","date_gmt":"2014-06-03T22:02:03","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1201"},"modified":"2017-10-26T21:48:38","modified_gmt":"2017-10-26T20:48:38","slug":"244-grateful-dead-livedead-1969","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1201","title":{"rendered":"244 – Grateful Dead – Live\/Dead (1969)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Grateful Dead anno de sene 60’ere frustrerer mig. Jeg kan selvf\u00f8lgelig se, at der er tale om nogle virkelig dygtige musikere, og normalt er jeg virkelig stor fan af psykedelisk rock, og selv mange soloer irriterer mig sj\u00e6ldent, men jeg har tit sv\u00e6rt ved at elske\u00a0pladerne fra denne \u00e6ra s\u00e5 h\u00f8jt, som andre g\u00f8r. Jeg siger dog gerne, at f.eks.\u00a0Anthem of the Sun<\/em> er en god plade, den er bare slet ikke et mesterv\u00e6rk. Deres f\u00f8rste live-plade,\u00a0Live\/Dead<\/em> fra 1969 er noget lettere at tage og f\u00f8le p\u00e5. Det er dog ment i relativ forstand. F\u00f8rste nummer, Dark Star<\/em>,\u00a0er trods alt 23 minutter langt, og f\u00f8rst efter 6 minutters guitarsolo kommer en vokal. Og det underligste er, at denne vokal g\u00f8r det langt sv\u00e6rere at forholde sig til sangen. Under soloen var der meget at forholde sig til, orgeler, akustiske s\u00e5vel som elektriske guitarer, og store crescendoer. Heldigvis er det hurtigt tilbage til mere solo, og det virker ganske vist improviseret, men det er stadig stramt og professionelt lydende. F\u00f8rst 20 minutter inde kommer der igen sang, ellers er det bare soloer. Og jo, det lyder godt, jo, det er imponerende, men det er godt nok langtrukkent.<\/p>\n

Andet nummer,\u00a0St. Stephen<\/em>, er meget mere noget, jeg kan forholde mig til. Man kan her h\u00f8re, at de er p\u00e5 vej over mod noget folk-rock, og sangens simple melodi er ikke til at st\u00e5 for. Det er f\u00e6ngende, det er dynamisk, og samtidig er det vildt, psykedelisk og ren prale-musik for guitaristerne. Det overg\u00e5r studieudgaven med mange mil.\u00a0Der g\u00e5r dog virkelig solo i den p\u00e5\u00a0The Eleven<\/em>, der bygger over et jam, de lavede nogle m\u00e5neder forinden. Den k\u00f8rer i 11\/8, og det er meget alternativt, og det giver ogs\u00e5 sangen noget kant. De f\u00e5 sektioner med sang p\u00e5 fungerer ogs\u00e5 v\u00e6ldig godt, de er bare virkelig glade og lystige, og de hj\u00e6lper sangen med at eskalere mod nye h\u00f8jder. Den g\u00e5r over i den simpleste komposition p\u00e5 hele pladen, et 15 minutter langt cover af Bobby Blands\u00a0Turn on Your Love Light<\/em>. Selvom kompositionen er simpel, s\u00e5 form\u00e5r de at g\u00f8re rigtig meget med den, og man l\u00e6gger faktisk slet ikke m\u00e6rke til, at deres udgave er over 5 gange s\u00e5 lang som originalen. Der er nemlig masser at komme til, og den simple melodi fungerer som god grobund for noget virkelig svedig improvisation, b\u00e5de hos instrumenterne og i vokalen. Og sangens klimaks er desuden bare enormt.<\/p>\n

De fortolker ogs\u00e5 en god gammeldags bluesstandard, Death Don’t Have No Mercy<\/i> af Gary Davis. Dette cover er ret langsomt, og de f\u00f8rste 4 minutter er ret stille og begivenhedsl\u00f8se. Heldigvis er de n\u00e6ste 3 minutter en f\u00f8rsteklasses bluessolo, og efter det, s\u00e5 vender det tilbage til sangen, der nu f\u00f8les st\u00f8rre og vigtigere. Det sidste reelle nummer hedder\u00a0Feedback<\/em>. Aldrig i mit liv har jeg h\u00f8rt et nummer, der lever s\u00e5 meget op til sit navn. Det er stort set bare en masse feedback. Der er en guitar, der bliver spillet, og der er sikkert ogs\u00e5 noget andet, men mest af alt er det bare legen med feedback. I n\u00e6sten 8 minutter. Det er en sjov id\u00e9, og det er da ogs\u00e5 interessant at lytte p\u00e5 i starten, men det skal ikke v\u00e6re en hemmelighed, at man bliver tr\u00e6t af det hurtigt. Der er en ret interessant, hurtig sektion ca. 2 minutter inde i sangen, men det meste er ret kedeligt. Det er end ikke fordi det er st\u00f8jende, det er bare kedeligt.\u00a0Sangen afsluttes af en 30 sekunder lang a capella-udgave af folkesangen\u00a0And We Bid You Goodnight<\/em>, og det er en flot afslutning. Der er dele af\u00a0Live\/Dead<\/em>, jeg elsker rigtig h\u00f8jt, og der er dele, jeg ikke f\u00e5r noget ud af. I sidste ende m\u00e5 det dog v\u00e6re en tommel i den rigtige retning.<\/p>\n