{"id":1194,"date":"2014-06-03T16:49:47","date_gmt":"2014-06-03T15:49:47","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1194"},"modified":"2017-10-26T21:44:56","modified_gmt":"2017-10-26T20:44:56","slug":"245-nick-drake-bryter-layter-1970","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1194","title":{"rendered":"245 – Nick Drake – Bryter Layter (1970)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Jeg elsker Nick Drakes tre plader usandsynligt h\u00f8jt, men jeg elsker dem ogs\u00e5 af vidt forskellige \u00e5rsager. Dette h\u00e6nger nok sammen med, at pladerne er meget forskellige i natur – den afsluttende\u00a0Pink Moon<\/em> er n\u00e6sten ikke andet end en guitar og sang fra en meget deprimeret Drake, og debuten\u00a0Five Leaves Left\u00a0<\/em>er en mere barokt instrumenteret plade, der handler om ulykke og lykke i lige m\u00e6ngder. Hans anden plade,\u00a0Bryter Layter\u00a0<\/em>fra 1970 er en noget anderledes plade. Der er her enormt stor fokus p\u00e5 instrumentationen, hvorfor han ogs\u00e5 har store navne fra Fairport Convention, the Beach Boys og endda selveste John Cale fra the Velvet Underground. Og man kan virkelig m\u00e6rke det i l\u00f8bet af hele pladen. Store dele af albummet er bare ren instrumentation. Hele tre af de 10 numre p\u00e5 pladen er instrumentale, og de er virkelig fyldige i lyden. Det lyder lidt som et lille symfoniorkester, bare et, der opf\u00f8rer de sk\u00f8nneste popsange. For dette er reelt popmusik. Der er endda et enkelt nummer,\u00a0Poor Boy<\/em>, hvorp\u00e5 man kan h\u00f8re meget kraftige backingvokalister, hvorefter man f\u00e5r en virkelig l\u00e6kker saxofonsolo.<\/p>\n

Nick Drake har virkelig lavet nogle gode melodier p\u00e5 denne plade, men det er melodier, der fungerer af fuldkommen andre \u00e5rsager end dem, sangene p\u00e5\u00a0Five Leaves Left\u00a0<\/em>og\u00a0Pink Moon<\/em> g\u00f8r. Her er der ikke n\u00e6r s\u00e5 meget fokus p\u00e5, at de skal repr\u00e6sentere dybe f\u00f8lelser, det vigtige er rettere, at de skal fungere som popsange. Og de er ikke blot meget f\u00e6ngende, de er ogs\u00e5 komponeret s\u00e5 fint, at hvert eneste instrument passer perfekt sammen med de andre. Guitaren p\u00e5 afslutningsnummeret, den instrumentale\u00a0Sunday<\/em>, kommer flot ind over en fl\u00f8jte, og senere giver nogle strygere det hele mere fylde. Der k\u00f8rer i l\u00f8bet af det meste af sangen ogs\u00e5 trommer og bas under, men fokus er p\u00e5 samspillet mellem fl\u00f8jten, guitaren og strygerne, og det er smukt. Til trods for, at sangene her er mere poppede end ellers, s\u00e5 er f\u00f8lelserne stadig st\u00e6rke. Man m\u00e6rker hans store l\u00e6ngsel p\u00e5\u00a0One of these Things First<\/em>, der i \u00f8vrigt har en af Drakes simpleste tekster nogensinde. Det er bare en liste af ting, Drake kunne have v\u00e6ret, men det er p\u00e5 den m\u00e5de let at f\u00f8lge med i, og man kan lige med det samme f\u00f8le p\u00e5 det. Det er en helt unik sang i Nick Drakes diskografi.<\/p>\n

To sange p\u00e5 denne plade er lavet til at passe sammen –\u00a0Hazey Jane II<\/em>\u00a0og\u00a0Hazey Jane I<\/em>. De er i den r\u00e6kkef\u00f8lge, og hvorfor deres titler ikke skulle v\u00e6re omvendt forst\u00e5r jeg \u00e6rlig talt ikke,\u00a0men det kunne meget vel v\u00e6re, at de omhandler to forskellige tidspunkter i titelfigurens liv – og s\u00e5 er det bare i omvendt kronologisk r\u00e6kkef\u00f8lge, for at pladen skulle h\u00e6nge bedre sammen. Hvis det er s\u00e5dan, s\u00e5 har det virkelig lykkedes – pladen er utrolig let at spille om og om igen, og man bliver slet ikke spor tr\u00e6t af den. Jeg har faktisk endnu ikke oplevet en gennemlytning, hvor den ikke f\u00f8les st\u00e6rkere end f\u00f8r, og det er en af de f\u00e5 ting, der h\u00e6nger virkelig godt sammen med Drakes to andre plader – der er masser af undertoner. Man opdager tit nye finurligheder, og dette oftere end p\u00e5 hans to andre plader. Det ligger nok i, at instrumentationen er s\u00e5 vigtig p\u00e5 dette album. Det er en sonisk oplevelse uden lige. Men det bedste ved denne plade er, at den i l\u00f8bet af al denne artistiske udfoldelse ikke glemmer, hvad den er: en popplade – men fordomme om at popmusik skulle v\u00e6re simpelt og trivielt bliver skudt til bunds af Nick Drake p\u00e5\u00a0Bryter Layter<\/em>.<\/p>\n