{"id":1191,"date":"2014-06-01T23:05:44","date_gmt":"2014-06-01T22:05:44","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1191"},"modified":"2017-10-26T21:43:16","modified_gmt":"2017-10-26T20:43:16","slug":"246-ornette-coleman-the-shape-of-jazz-to-come-1959","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1191","title":{"rendered":"246 – Ornette Coleman – The Shape of Jazz to Come (1959)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Den vanvittigt indflydelsesrige jazzsaxofonist Ornette Coleman udgav i 1959 sit helt store mesterv\u00e6rk: The Shape of Jazz to Come<\/i>. Denne plade ville for alvor diktere, hvad man mener, n\u00e5r man bruger vendingen “free jazz”. Nogle ville endda mene, at genren blev opfundet med denne plade. Jeg vil selv ikke g\u00f8re mig klog p\u00e5 noget, men jeg vil sige, at selv i dag f\u00f8les denne plade frisk, kreativ og innovativ. Jeg har aldrig h\u00f8rt andet af Coleman, men det har jeg s\u00e5 sandelig t\u00e6nkt mig nu. Pladens \u00e5bningsnummer er Colemans uden tvivl bedst kendte sang,\u00a0Lonely Woman<\/em>. Denne sang har nogle tr\u00e6k, der definerer Coleman som optr\u00e6dende – f\u00f8rst og fremmest starter den med en simpel melodi, alle kan forholde sig til, det lyder faktisk ikke s\u00e6rlig atypisk for jazzgenren. Her i starten danner Colemans saxofon virkelig smukke harmonier med kornetten, og trommerne arbejder godt sammen med bassen om at g\u00f8re det meget dramatisk. Det helt vilde sker dog under soloen, der optager st\u00f8rstedelen af sangen, hvor s\u00e6dvanlig akkordstruktur er blevet lagt v\u00e6k til fordel for den enorme frihed, Coleman da f\u00e5r i sin improvisation.<\/p>\n

Det andet nummer hedder Eventually<\/i>, og det g\u00e5r virkelig hurtigt lige fra starten af, men s\u00e5 kommer man da ogs\u00e5 hurtigt ud i soloen. Der er virkelig gang i bassen her, den tager sig virkelig aldrig en slapper. Det er et meget interessant bud p\u00e5 hvordan en walking bass kan opf\u00f8res, for dens rejser frem og tilbage er virkelig uforudsigelige. Og Colemans vilde pr\u00e6station kan man n\u00e6sten ikke f\u00f8lge med i. Det bliver mere stille igen p\u00e5\u00a0Peace<\/em>, der lige fra starten, i sangens “normale” sektion begynder at lege virkelig meget med tempo.\u00a0Ca, 1 minut inde kommer et virkelig smukt, kort stykke, hvor bassen bliver str\u00f8get rettere end fingrespillet. Der er st\u00f8rre fokus p\u00e5 stemning her end tidligere, og til trods for friheden og improvisationen, s\u00e5 m\u00e6rker man en stor fokus, og p\u00e5 intet andet nummer er sammenholdet mellem de fire musikere s\u00e5 st\u00e6rkt, selv hvis kornetten ikke er s\u00e5 fremtr\u00e6dende under den meget lange solo. P\u00e5\u00a0Focus on Sanity<\/em>\u00a0optr\u00e6der saxofon og kornet for fuld udbl\u00e6sning i starten, og s\u00e5\u00a0st\u00e5r den ellers p\u00e5 trommer og bas i 2 minutter, f\u00f8r bl\u00e6serne vender tilbage, og s\u00e5 g\u00e5r der vild solo i den. Det er en god opbygning, og det g\u00f8r soloen mere overbevisende. Derudover er bassen ogs\u00e5 groovy p\u00e5 egen h\u00e5nd. Der kommer ogs\u00e5 et mere stille bl\u00e6serstykke, f\u00f8r trommerne bygger op mod sangens finale.<\/p>\n

Congeniality<\/em> er pladens n\u00e6stsidste nummer, og dens vekslen i tempo g\u00f8r den til en af Colemans mest dynamiske v\u00e6rker nogensinde. Den har elementer af b\u00e5de travlhed og sentimentalitet i sin \u00e5bning, og det g\u00e5r smukt fra den ene til den anden stemning. Den f\u00f8les meget lystig under soloen, og man kan n\u00e6sten se for sig, hvordan Coleman st\u00e5r der med sit store smil oppe mod saxofonens mundstykke. Der kommer endda et “wooh” i baggrunden – og det g\u00f8r det bare til en virkelig levende sang. Pladen bliver afsluttet af\u00a0Chronology<\/em>, og denne siger virkelig flot farvel. Man bliver glad af den, og bassen sidder lige i skabet. Man sidder nu og mindes alt det gode, pladen har f\u00e5et dig igennem. B\u00e5de kornet og saxofon har virkelig noget at sige, og det f\u00f8les som om, de snakker sammen. The Shape of Jazz to Come<\/em>\u00a0er en imponerende plade fra hoved til hale. Den er kreativ, den er sjov, den er anderledes, og s\u00e5 er den heller ikke frygtelig lang, og at kunne f\u00e5 alle disse indtryk p\u00e5 s\u00e5 kort tid er virkelig imponerende. Der er ikke mange jazzplader, der kan konkurrere med dette mesterv\u00e6rk.<\/p>\n