Jeg skal ikke p\u00e5 Roskilde Festival i \u00e5r, det ligger desv\u00e6rre oveni en anden tradition, der betyder for meget for mig, til at jeg kan give afkald p\u00e5 den. Men n\u00e6ste \u00e5r, s\u00e5 skal jeg i hvert fald afsted, og hvis programmet er lige s\u00e5 godt som i \u00e5r, s\u00e5 har man virkelig noget at gl\u00e6de sig til. Jeg har lavet denne top 15, s\u00e5 det rent faktisk er muligt at se alle navnene. Cancer spiller f.eks. samtidig med The Necks, men kun \u00e9n af disse fik muligheden for at ende p\u00e5 listen. Ingen af dem havnede derp\u00e5, men mange virkelig fede navne har jeg desv\u00e6rre m\u00e5tte sk\u00e6re fra, fordi nogle endnu federe musikere spillede samtidig.<\/p>\n
15 – Warpaint
\n<\/strong>Warpaints nyeste album er hjems\u00f8gende, \u00e6terisk og smukt, og de f\u00e5r sat et dejligt rocket spin p\u00e5 de ellers meget bl\u00f8de sange, jeg ellers typsik forbinder dream-pop\u00a0med. Man kan h\u00f8re navne som Radiohead og Sigur R\u00f3s i r\u00f8dderne, men Warpaint har stadig karakter og kant. Og at lave s\u00e5 \u00e6terisk musik med s\u00e5 meget personlighed er ikke noget man ser tit, og det forklarer da ogs\u00e5 hvorfor de stikker s\u00e5 klart ud blandt andre dream pop-grupper. Det vigtigste i festival-sammenh\u00e6ng er dog, om de kan f\u00e5 et stort, larmende, \u00f8ldrikkende publikums opm\u00e6rksomhed, og jeg er ikke et sekund i tvivl – folk vil m\u00e5be til\u00a0Love is To Die<\/em>, danse til\u00a0Disco\/Very<\/em>, smile stort til\u00a0Keep it Healthy\u00a0<\/em>og rocke med p\u00e5\u00a0Krimson<\/em> – hvis de da spiller den, hvilket jeg ikke er helt sikker p\u00e5, men det er et af deres bedste numre.
\n