{"id":1183,"date":"2014-05-27T21:49:20","date_gmt":"2014-05-27T20:49:20","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1183"},"modified":"2017-10-26T21:33:19","modified_gmt":"2017-10-26T20:33:19","slug":"247-r-e-m-automatic-for-the-people-1992","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1183","title":{"rendered":"247 – R.E.M. – Automatic for the People (1992)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Der skete noget ganske uforudset i 1991 – de st\u00f8rste indie-rockere fra det forgangne \u00e5rti begyndte at blive mainstream. Det var navne som Violent Femmes, The Cure, Red Hot Chili Peppers, Soundgarden og selvf\u00f8lgelig R.E.M., der pludselig fik en fuldst\u00e6ndig uventet popularitet. I R.E.M.’s tilf\u00e6lde skyldtes det is\u00e6r \u00e9n sang: den dybsindige\u00a0Losing My Religion<\/em>\u00a0fra pladen\u00a0Out of Time<\/em>. Det er en af R.E.M.’s uden tvivl bedste sange, men de f\u00e6rreste siger normalt det samme om pladen, den kom fra. Heldigvis blev gruppens anden plade i deres mainstream-tid en af deres bedste nogensinde, hvis det da ikke var deres absolutte toppunkt kvalitetsm\u00e6ssigt. Den hed\u00a0Automatic for the People<\/em>, og p\u00e5 den finder man s\u00e5 fantastiske klassikere som Drive<\/i>,\u00a0Everybody Hurts<\/em>,\u00a0Man on the Moon<\/em> og\u00a0The Sidewinder Sleeps Tonite<\/em>. Det er underligt at kalde\u00a0et R.E.M.-album for en ren hit-parade, og det er da ogs\u00e5 meget upassende i dette tilf\u00e6lde. Selvom\u00a0halvdelen af albummet endte med at v\u00e6re singler, s\u00e5 er det tydeligvis en albumoplevelse f\u00f8rst, hitmaskine derefter, og det s\u00e6tter jeg personligt meget pris p\u00e5.<\/p>\n

R.E.M. er sindssygt dygtige sangskrivere. De kan g\u00f8re melodier virkelig f\u00e6ngende, men samtidig kommer de dybt ind under huden, og teksterne er meget poetiske og finurlige.\u00a0Everybody Hurts<\/em> er en af de mest triste\u00a0sange nogensinde, men det er samtidig \u00e9n, folk hurtigt husker s\u00e5 godt, at de let kan synge med; og s\u00e5 bliver det endnu mere trist. Og s\u00e5dan kan man faktisk beskrive en del af sangene p\u00e5 albummet, men de er stadig skrevet p\u00e5 ret forskellige m\u00e5der.\u00a0Drive<\/em>, Try Not to Breathe\u00a0<\/i>og\u00a0Star Me Kitten<\/em> er alle gode eksempler p\u00e5 dette. De er ikke n\u00e6r s\u00e5 triste p\u00e5 overfladen, men de to f\u00f8rste kan virkelig hjems\u00f8ge dig, og\u00a0Star Me Kitten<\/em> f\u00e5r dig i en stor filosofisk trance. Det er meget st\u00e6rkt f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt, men det har stadig et mere eller mindre svagt pop-flair, der g\u00f8r selve kompositionen mindev\u00e6rdig. Andre sange, heriblandt\u00a0Man on the Moon<\/em> og\u00a0The Sidewinter Sleeps Tonite<\/em> er mere energiske og lystige. Og mellem disse triste sange, s\u00e5 er de en smule livsbekr\u00e6ftende. Livet f\u00e5r endelig noget mening mellem alle disse triste sange. De er placeret helt perfekt.<\/p>\n

Den sentimentale\u00a0Nightswimming<\/em> er dog for alvor det, der f\u00e5r t\u00e5rerne frem i mine \u00f8jne af ren gl\u00e6de. Det er helt vildt smukt. Jeg tror ikke engang, man ville kunne fatte denne sangs sk\u00f8nhed, hvis man ikke ogs\u00e5 lyttede til resten af pladen fra start til slut – som single klarede den sig i hvert fald ikke s\u00e5 imponerende igen. Det er pladens n\u00e6stsidste sang, og det kunne have v\u00e6ret et fantastisk afslutningsnummer, men p\u00e5 en eller anden m\u00e5de bliver den overg\u00e5et af det endelige afslutningsnummer,\u00a0Find the River<\/em>. Hvor\u00a0Nightswimming <\/em>kigger tilbage, s\u00e5 kigger\u00a0Find the River<\/em> frem. Man fornemmer, at lysere tider venter forude. Da R.E.M. et par \u00e5r f\u00f8r Out of Time<\/i>‘s udgivelse\u00a0blev anklaget for at v\u00e6re for m\u00f8rke hele tiden, svarede de igen med sangen\u00a0Shiny Happy People<\/em>, og dette er efter min mening en af gruppens v\u00e6rste sange. Det rigtige modsvar ville have v\u00e6ret\u00a0Automatic for the People<\/em> – en plade, der bare n\u00e5r enorme niveauer af lykke, der kun kunne n\u00e5s, fordi pladen var s\u00e5 trist i starten. Automatic for the People\u00a0<\/i>er en helt igennem genial plade. Hvis du er til alternativ rock, s\u00e5 er det et af de helt store mesterv\u00e6rker, nok en af de 10 bedste plader i genren.<\/p>\n