{"id":1179,"date":"2014-05-25T22:22:40","date_gmt":"2014-05-25T21:22:40","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1179"},"modified":"2017-10-26T21:32:01","modified_gmt":"2017-10-26T20:32:01","slug":"248-jay-z-reasonable-doubt-1996","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1179","title":{"rendered":"248 – Jay-Z – Reasonable Doubt (1996)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Der var engang en ung, lovende rapper ved navn Jay-Z. Han havde nogle gode kontakter, heriblandt Mary J. Blige og The Notorious B.I.G., der begge allerede var meget succesfulde, da Jay-Z fik udgivet sit f\u00f8rste album, Reasonable Doubt, i 1996. N\u00e5r man lytter til det, er det ret sv\u00e6rt at fatte. Jay-Z er stadig et af de st\u00f8rste navne i hip hop, og alle hans g\u00e6ster p\u00e5 denne plade er enten d\u00f8de eller irrelevante i dag. Hvorn\u00e5r h\u00f8rte du sidst noget nyt fra Foxy Brown eller Memphis Bleek? Det er ogs\u00e5 helt utroligt, hvor god han var dengang. Jeg synes stadig meget godt om ham p\u00e5 albums som\u00a0Watch the Throne<\/em>, men her er han p\u00e5 et helt andet niveau. Han er her ridset op som en mafioso a la film som\u00a0The Godfather<\/em>, der bliver refereret s\u00e5 tidligt som p\u00e5 f\u00f8rste track,\u00a0Can’t Knock the Hustle<\/em>. P\u00e5 omkv\u00e6det til dette nummer synger Mary J. Blige, og de g\u00e5r fuldkommen naturligt sammen. Blige fjerner slet ikke fokus fra Jay-Z, og til trods for de mange g\u00e6ster og samples, s\u00e5 er det gennemg\u00e5ende vores k\u00e6re rapper, der er i fokus. Og p\u00e5 intet album er han s\u00e5 lyrisk imponerende som p\u00e5 dette album, end ikke min favorit,\u00a0The Blueprint<\/em>.<\/p>\n

Men nu er lyrisk kunnen jo ikke alt, vigtigt er det ogs\u00e5 at have noget at snakke om. Og mange af sangene handler ikke rigtig om andet end hvor sej en mafioso og rapper, Jay-Z er, og det er han meget dygtig til at g\u00f8re med sjov legen med sproget. Der er dog ca. 5\u00a0undtagelser blandt de 14 sange, men de begynder at komme ret sent inde. Jeg forst\u00e5r, at man lige skal introducere Jay-Z, f\u00f8r man unders\u00f8ger ham dybere, men de f\u00f8rste 5 sange handler ikke rigtig om\u00a0andet end det s\u00e6dvanlige. Der er dog nogle virkelig fede numre derimellem. \u00c5bningsnummeret er som sagt fantastisk, og\u00a0Brooklyn’s Finest<\/em>, som er opf\u00f8rt sammen med selveste The Notorious B.I.G., er bare en af de fedeste energibomber p\u00e5 pladen, selvom Biggie nok kommer med en af sine v\u00e6rste linjer nogensinde. Og\u00a0Dead Presidents, Pt. 2\u00a0<\/em>er muligvis pladens bedste sang, den har et dramatisk beat, den har et godt oldschool Nas-sample i omkv\u00e6det, og Jay-Z er r\u00e5 og direkte i sin levering. Han siger ganske vist, at han er en sej gangster, men han f\u00e5r ikke mafia-lydet til at lyde glamour\u00f8st. Det er dog f\u00f8rst med track 6,\u00a0D’Evils<\/em>, hvor man f\u00e5r ordentlig indsigt i Jay-Z’s problemer som gangster – og det ender med at v\u00e6re en af pladens allerbedste sange.<\/p>\n

Andre afvigelser inkluderer Ain’t No Nigga<\/em>, der nok er den sang p\u00e5 pladen, der s\u00e6tter mig i den mest usikre situation. P\u00e5 den ene side er den rigtig funky og f\u00e6ngende, og Jay-Z spytter virkelig st\u00e6rkt – samtidig er den frygtelig sexistisk. Og den er ikke sexistisk p\u00e5 s\u00e5dan et niveau, at han bruger ord som “bitch”, det er fordi sangen maler ham op som noget kvinder b\u00f8r sigte efter, selvom han kun er sammen med dem p\u00e5 grund af sex, og han er d\u00e5rlig til ikke at v\u00e6re utro. Der er ogs\u00e5 den meget korte Friend or Foe<\/em>, hvorp\u00e5 Jay-Z er stillet overfor et dilemma, hvor en af hans n\u00e6re partnere er ved at udvikle sig til en konkurrent. Det er kort, og det er godt fortalt.\u00a0Coming of Age<\/em> er det stort set modsatte. Her introducerer\u00a0vores mafioso en ung mand, Memphis Bleek, til mafia-livets gode og d\u00e5rlige sider. Man f\u00f8ler et n\u00e6rv\u00e6r mellem dem, og Memphis Bleek er faktisk ogs\u00e5 ret skarp. Afslutningsnummeret, Regrets<\/i>, handler om lige det, titlen antyder. Det er en god m\u00e5de at afslutte en plade, der ellers har fokuseret p\u00e5 at vise hvor sej, Jay-Z er, for s\u00e5 virker han stadig meget menneskelig. Der er nogle ret tidstypiske problemer p\u00e5\u00a0Reasonable Doubt<\/em>: For mange skits, pladen er for lang, og for mange tracks er for ens i tema. Men selv med alle disse problemer, s\u00e5 er Reasonable Doubt<\/i> en virkelig imponerende hip hop-plade.<\/p>\n