{"id":1173,"date":"2014-05-22T19:25:15","date_gmt":"2014-05-22T18:25:15","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1173"},"modified":"2017-10-26T21:10:48","modified_gmt":"2017-10-26T20:10:48","slug":"249-david-bowie-low-1977","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1173","title":{"rendered":"249 – David Bowie – Low (1977)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>David Bowie er et af de st\u00f8rste musikalske genier nogensinde, og en af de f\u00e5 mennesker, der kan matche hans store kreativitet er Brian Eno, med hvem han bl.a. lavede\u00a03 albums fra 1977 til 1979. Denne trilogi, der i daglig tale kaldes Berlin-trilogien startede med albummet\u00a0Low, som fik Bowie til at udforske meget uvante sider af sig selv. Hans musik blev her mere eksperimentel end nogensinde f\u00f8r, og over halvdelen af sangene er instrumentale. Hvis man lytter til\u00a0Low\u00a0p\u00e5 vinyl, er der en ret klar opdeling af sangene. P\u00e5 A-siden finder man det lidt mere poppede, her har st\u00f8rstedelen vokal p\u00e5 sig, og de er mere energiske. B-siden best\u00e5r af 4 numre, der alle er instrumentale, de fleste\u00a0er langsomme, og alle sangene ville man nok i dag kalde for ambient – en genre, Eno i stor grad kan takkes for. Jeg kan tit finde p\u00e5 at klage over plader, der deler de hurtige og de langsomme sange s\u00e5 direkte op, for det kan tit ende med at \u00f8del\u00e6gge albumdynamik fuldst\u00e6ndig. Den store forskel p\u00e5\u00a0Low\u00a0er dog, at de sidste 4 numre\u00a0til trods for deres tempo er meget begivenhedsrige. Man bliver suget dybt ned i dem.<\/p>\n

Jeg sagde tidligere, at de fire ambient-numre alle er instrumentale, men det er de teknisk set ikke. Bowies stemme indg\u00e5r faktisk p\u00e5 hele tre af dem, men de f\u00f8les stadig instrumentale, da han bare siger de rene vr\u00f8vleord. Hans stemme er heller ikke mixet s\u00e5 h\u00f8jt igen, s\u00e5 han f\u00f8les mest af alt som en del af instrumentationen. Hans stemme s\u00f8rger til geng\u00e6ld for at skabe nogle klare h\u00f8jdepunkter p\u00e5 side to. Der er stort set intet, der g\u00f8r disse langsomme numre mere intense end bowies skrig, der f\u00f8les fuldkommen torturerede. Der er ikke blot st\u00e6rke f\u00f8lelser i hans vokal, der er faktisk st\u00e6rkest f\u00f8lelser, n\u00e5r hans vokal ikke er der. Der er meget store mellemrum mellem hans vokaloptr\u00e6dener, og disse er langsomme og stemningsrige. Man sidder sp\u00e6ndt og venter, mens nummeret langsomt bygger op, og n\u00e5r det s\u00e5 endelig kommer, s\u00e5 bliver det helt vildt. Der bliver ogs\u00e5 skabt lidt dynamik med det lidt mere energiske nummer\u00a0Weeping Wall<\/em>. Det er ikke hurtigt, n\u00e5r man h\u00f8rer det p\u00e5 egen h\u00e5nd, men mellem\u00a0Art Decade<\/em> og\u00a0Subterraneans<\/em>\u00a0s\u00f8rger det virkelig for at f\u00e5 lytteren i gang.<\/p>\n

De 7 f\u00f8rste numre er noget lettere at forholde sig til. De er ikke noget, du nogensinde ville kunne se et stort popnavn lave, men de er stadig virkelig f\u00e6ngende. Denne kvalitet bliver matchet perfekt af den s\u00e6re instrumentation. N\u00e5r man h\u00f8rer sange som\u00a0Breaking Glass<\/em> og\u00a0Sound and Vision<\/em> er der ganske vist en f\u00e6ngende melodi, men synthesizeren, der bev\u00e6ger sig mellem h\u00f8jtalerne, p\u00e5\u00a0Breaking Glass<\/em> er virkelig s\u00e6r, og den lange instrumentale opbygning p\u00e5\u00a0Sound and Vision<\/em>, der optager halvdelen af nummeret; de er det definerende p\u00e5 disse numre. Den eneste sang, der bare er i n\u00e6rheden af at v\u00e6re poppet er\u00a0Be My Wife<\/em>, men den er stadig en sindssygt godt gennemarbejdet sang og et klart highlight p\u00e5 pladen. Kontrasten mellem side 1 og side 2 er helt perfekt. De ville hver is\u00e6r have v\u00e6ret tr\u00e6ttende, hvis de varede et helt albums l\u00e6ngde, men m\u00e5den at s\u00e6tte dem sammen er helt genial. Jeg tror ikke engang de ville virke uden hinanden – der ville ikke v\u00e6re nogen m\u00e5de at komme ned p\u00e5 jorden igen efter side 1, og side 2 ville virke kedelig og form\u00e5lsl\u00f8s. Sammen skaber de dog en af de bedste plader nogensinde,\u00a0Low<\/em>.<\/p>\n