{"id":1169,"date":"2014-05-21T18:54:41","date_gmt":"2014-05-21T17:54:41","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1169"},"modified":"2017-10-26T21:10:03","modified_gmt":"2017-10-26T20:10:03","slug":"250-bruce-springsteen-the-river-1980","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1169","title":{"rendered":"250 – Bruce Springsteen – The River (1980)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Jeg har det tit sv\u00e6rt med dobbeltalbums, for at fylde \u00e9n skive med st\u00e6rke sange, der h\u00e6nger godt sammen, er en sv\u00e6r nok opgave at opfylde. Dobbeltalbums, der n\u00e6rmer sig perfektion, er en sj\u00e6ldenhed, det kan n\u00e6rmest kun g\u00f8res, hvis kunstneren i f\u00f8rste omgang mestrer at lave albums af mere traditionel karakter. Folk, der har lavet det ene mesterv\u00e6rk efter det andet. Navne som The Rolling Stones, Bob Dylan og naturligvis Bruce Springsteen springer\u00a0frem med det samme som passende til s\u00e5dan en beskrivelse, og de har da ogs\u00e5 lavet nogle af de bedste dobbeltalbums nogensinde. Springsteens femte studiealbum,\u00a0The River<\/em> fra 1980,\u00a0er hans hidtil eneste dobbeltalbum, men det er ogs\u00e5 virkelig s\u00e5 fyldt med geniale kompositioner, at det n\u00e6sten er ufatteligt. N\u00e5r jeg normalt lytter til l\u00e6ngere albums f\u00f8les l\u00e6ngden meget p\u00e5taget, som om pladen sagtens kunne have overlevet som en enkelt skive, men\u00a0The River<\/em> giver dig sang efter sang af s\u00e5 h\u00f8j kvalitet, at man p\u00e5 intet tidspunkt har lyst til at pladen slutter – undtagen n\u00e5r slutningen rent faktisk kommer, hvor det bare er perfekt timet.<\/p>\n

Meget af musikken p\u00e5\u00a0The River<\/em> er faktisk virkelig simpel – det er normalt det, Springsteen er bedst til, men han tager det l\u00e6ngere ned p\u00e5 jorden, end man er vant til. Der er tale om simple, sjove, f\u00e6ngende pop-rock-numre, der ikke er besynderligt lange. De er alle meget godt sammenskruet rent instrumentalt, og man f\u00f8ler virkelig at alle instrumenterne g\u00e5r op i en h\u00f8jere enhed. P\u00e5\u00a0Sherry Darling\u00a0<\/em>s\u00f8rger saxofonist Clarence Clemons for en rigtig k\u00e6rlig, hyggelig stemning, Springsteens mundharmonika kan skabe kuldegysninger p\u00e5 titelnummeret, og Garry Tallents langsomme, t\u00f8vende bas g\u00f8r\u00a0Drive All Night<\/em>, pladens uden sammenligning l\u00e6ngste sang, s\u00e5 meget mere r\u00f8rende end ellers. Det instrument, der dog g\u00f8r mest for mig i l\u00f8bet af pladen er orgelet spillet af Danny Federici og p\u00e5 enkelte sange Roy Bittan, der normalt er pianist. Orgelet g\u00f8r sange som\u00a0Hungry Heart<\/em>,\u00a0Two Hearts<\/em>\u00a0og\u00a0Ramrod<\/em> meget sjovere med deres simple riffs.\u00a0Dette hj\u00e6lper klaveret ogs\u00e5 meget p\u00e5. Det er ikke meget ulig hvordan mange glam-rock-musikere, heriblandt David Bowie og Mott the Hoople, genskabte 50’ernes rocklandskab.<\/p>\n

P\u00e5 the River er der ogs\u00e5 en vis nostalgi for Chuck Berry, Elvis Presley og Little Richard hvad ang\u00e5r sangskrivningen, der er ganske simpel, men lyden er tit meget stor p\u00e5 disse rock and roll-numre, hvilket g\u00f8r, at de stadig holder i dag. Man kan m\u00e6rke klar inspiration fra folk som Phil Spector, men Springsteen g\u00f8r den fyldige instrumentation til noget, der stadig p\u00e5 overfladen kunne v\u00e6re et gadeband. Dette har meget noget med Springsteens imponerende sangskrivning at g\u00f8re, men brugen af instrumenterne er ogs\u00e5 bare fremragende. Deres energi hj\u00e6lper ogs\u00e5 meget, og de er hurtigt lette at synge med p\u00e5. Og Springsteens stemme er ogs\u00e5 virkelig n\u00e6r – man kan f\u00e5 rigtig meget k\u00e6rlighed ud af den. Og s\u00e5 holder albummet virkelig hele vejen \u00a0igennem. Fra f\u00f8rste til sidste sekund er det bare en fed plade. Virkelig f\u00e5 sange rammer ikke standarden, der er sat, faktisk kan jeg kun komme i tanker om\u00a0Stolen Car<\/em>, der er lidt for stille til, at jeg kan h\u00f8re teksten eller for den sags skyld f\u00f8lelserne. Derudover h\u00e6nger alle sangene virkelig godt dynamisk sammen, og de er alle usandsynligt mindev\u00e6rdige.\u00a0The River\u00a0<\/em>er en god kandidat til b\u00e5de Springsteens bedste album og til bedste dobbeltalbum nogensinde.<\/p>\n