{"id":1161,"date":"2014-05-18T11:20:13","date_gmt":"2014-05-18T10:20:13","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1161"},"modified":"2017-10-26T21:09:19","modified_gmt":"2017-10-26T20:09:19","slug":"251-otis-redding-dictionary-of-soul-1966","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1161","title":{"rendered":"251 – Otis Redding – Dictionary of Soul (1966)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Den store soul-sanger Otis Redding afsluttede sin karriere med et live-album ved navn Live in Europe<\/em>, og\u00a0hans sidste studiealbum f\u00f8r sin alt for tidlige d\u00f8d var King and Queen<\/i>, der var et duet-album med Carla Thomas. Men hans sidste soloalbum er generelt anset som mere imponerende end disse to. Det havde den forf\u00e6rdeligt lange titel\u00a0Complete & Unbelievable: The Otis Redding Dictionary of Soul<\/em>, og det er ikke helt klart, hvor meget af det, der er selve titlen, s\u00e5 selv kalder jeg altid bare pladen for\u00a0Dictionary of Soul<\/em>. Dette album er is\u00e6r kendt for et af Reddings st\u00f8rste hits, den klassiske\u00a0Try a Little Tenderness<\/em>, men pladen har naturligvis andet og mere at byde p\u00e5. Som p\u00e5 n\u00e6sten alle Reddings andre plader spiller Booker T. & the MG’s til, og de er jo et h\u00e6derligt orkester med virkelig dygtige musikere. Hvis man lavede soul i 60’erne kunne man ikke \u00f8nske mere. og producerstolene sad ogs\u00e5 4 navne, Redding havde arbejdet succesrigt\u00a0med f\u00f8r: Jim Stewart, David Porter, Isaac Hayes og hele Booker T. and the MG’s, hvor\u00a0jeg dog antager at Booker T. gjorde mere produktionsarbejde end resten af gruppen. Lyden er da ogs\u00e5 n\u00e6sten up\u00e5klagelig. Det er pr\u00e6cis s\u00e5dan et godt soul-album skal lyde. P\u00e5 nogle f\u00e5 numre synes jeg, at Reddings stemme er for lavt mixet, men det er det hele.<\/p>\n

Sangskrivningen er generelt rigtig god i l\u00f8bet af\u00a0Dictionary of Soul<\/em>, og Redding har helt eller delvist skrevet 7\u00a0af pladens 12 sange. Dette overraskede mig meget, for Redding plejer ikke at v\u00e6re s\u00e6rlig involveret i sangskrivning, og der er da heller intet andet album, hvor han har v\u00e6ret n\u00e6r s\u00e5 involveret. F\u00f8rste halvdel, hvor han ikke har skrevet n\u00e6r s\u00e5 meget, er dog nok den st\u00e6rkeste halvdel. Den starter med den virkelig f\u00e6ngende\u00a0Fa-Fa-Fa-Fa-Fa (Sad Song)<\/em>, som er let at synge med p\u00e5, den g\u00e5r over i den funky\u00a0I’m Sick Y’all<\/em>, som er virkelig sjov og velkomponeret, men desv\u00e6rre er Reddings stemme ikke super-tydelig her. Til geng\u00e6ld er den virkelig smuk p\u00e5 hans cover af country-sangen\u00a0Temnessee Waltz<\/em>. Det er ikke albummets bedst kendte sang, men det er noget af det inderligste og flotteste, jeg har h\u00f8rt Redding synge. Selv er jeg dog st\u00f8rre fan af det energiske, og her leverer\u00a0Sweet Loreene<\/em> st\u00e6rkt med sin st\u00e6rke instrumentation. Her er Reddings stemme igen ret utydelig, men det er bedre end p\u00e5\u00a0I’m Sick Y’all<\/em>. F\u00f8rste halvdel af pladen har ogs\u00e5 meget god fokus p\u00e5 dynamik – man f\u00e5r f\u00f8rst et meget sj\u00e6lfuldt, mere trist eller sentimentalt nummer, efter det kommer en, man virkelig kan feste l\u00f8s til. Efter\u00a0Sweet Loreene\u00a0<\/em>kommer da albummets store klassiker, hans cover af Ray Noble Orchestras\u00a0Try a Little Tenderness<\/em>, og der var en overgang, hvor jeg troede, jeg havde h\u00f8rt den for meget, men niks: magien virker stadig, og det er et af de bedste soulnumre nogensinde.<\/p>\n

Side et\u00a0afsluttes med et meget alternativt cover af Beatles-sangen\u00a0Day Tripper<\/em>, og det er langt fra n\u00e6r s\u00e5 f\u00e6ngende som med Beatles, men det kl\u00e6der faktisk stadig sangen med orgel og trompeter. Anden side falder i lidt af en f\u00e6lde. Der er stadig 6 ret fede sange, men de er med undtagelse af\u00a0She Put the Hurt on Me<\/em> slet ikke n\u00e6r s\u00e5 energiske som de festligste p\u00e5 f\u00f8rste halvdel. Denne er dog nok det bedste af de energiske numre, og den er ret sv\u00e6r at sidde stille til. B\u00e5de My Lover’s Prayer<\/i> og You’re Still My Baby<\/i> er meget lig Tennessee Waltz\u00a0<\/em>i lyd og stemning, og tempoet er ikke helt ved siden af. De er stadig ret gode, og is\u00e6r My Lover’s Prayer\u00a0<\/em>er imponerende, men jeg har ligesom h\u00f8rt det f\u00f8r.\u00a0Jeg er meget glad for den Smokey Robinson-inspirerede\u00a0Ton of Joy<\/em>, og den er nok en af de bedste sange p\u00e5 side 2. Den har en meget fin progression, og af andre sange p\u00e5 denne side imponerer\u00a0den blues-inspirerede\u00a0Hawg for You<\/em>, der med sin animalske seksualitet virkelig viser en uvant side for Redding, og noget der er meget forfriskende i albummets kontekst. Afslutningsnummeret,\u00a0Love Have Mercy<\/em> starter som en ret gennemsnitlig middeltempo-soulsang, men her imponerer Booker T. & the MG’s for alvor, og det ender i en stor fest, som alle er inviteret til.\u00a0Dictionary of Soul\u00a0<\/em>er en imponerende plade. Det er noget, alle soulfans b\u00f8r lytte til, og det er i det hele taget bare dr\u00f8ngodt.<\/p>\n