{"id":1159,"date":"2014-05-17T00:14:48","date_gmt":"2014-05-16T23:14:48","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1159"},"modified":"2017-10-26T21:01:50","modified_gmt":"2017-10-26T20:01:50","slug":"252-metallica-metallica-1991","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1159","title":{"rendered":"252 – Metallica – Metallica (1991)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Hvis du er heavy metal-fan, s\u00e5 er der stor sandsynlighed for, at du har lyttet til en del Metallica, om det s\u00e5 skulle v\u00e6re frivilligt eller ej, og hvis thrash metal er din foretrukne undergenre, s\u00e5 har du sikkert lyttet religi\u00f8st til deres f\u00f8rste fire plader,\u00a0Kill ‘Em All<\/em>,\u00a0Ride the Lightning<\/em>,\u00a0Master of Puppets<\/em> og\u00a0…And Justice For All<\/em>. Det er h\u00e5rd, vred metal, der ikke er bange for at lege med sangskrivningens finesser. Det er virkelig dynamisk, og virkelig forskelligt fra deres mest popul\u00e6re album, det femte, der simpelt nok kom til at hedde Metallica<\/i>, men i daglig tale kalder man det mest for\u00a0The Black Album<\/em> grundet det n\u00e6sten helt sorte cover. I start-90’erne blev mainstream-rock h\u00e5rdere gennem bands som Nirvana, Pearl Jam og Red Hot Chili Peppers, og samtidig blev Metallica meget bl\u00f8dere. Der er stadig uden tvivl at tale om metal,\u00a0og det er h\u00e5rdere end meget af den hair metal, der huserede i 80’erne gennem bands som Def Leppard, Whitesnake og Twisted Sister, men der er ikke l\u00e6ngere den samme h\u00e5rde lydmur eller vilde dynamik, der er at finde p\u00e5 sange som\u00a0Master of Puppets<\/em>,\u00a0One<\/em> eller\u00a0Fade to Black<\/em>. Men samtidig er det bl\u00f8deste ikke n\u00e6r s\u00e5 bl\u00f8dt. Og for at sammenligne, s\u00e5 kan man faktisk bare kigge igen p\u00e5\u00a0Master of Puppets<\/em>,\u00a0One<\/em> og\u00a0Fade to Black<\/em>, der alle indeholder bl\u00f8dere sektioner, som slet ikke gengives p\u00e5\u00a0The Black Album<\/em>.<\/p>\n

Men, man skal ikke v\u00e6re for h\u00e5rd mod Metallica, bare fordi de \u00e6ndrer stil. Det er sundt at udvikle sig. Nogle af mine yndlingsplader,\u00a0Kid A\u00a0<\/em>af Radiohead, Yeezus\u00a0<\/i>af Kanye West og Workingman’s Dead<\/em> af Grateful Dead\u00a0markerer enorme skift i stil for kunstnerne. I sidstn\u00e6vnte tilf\u00e6lde var det oven i k\u00f8bet til noget lettere tilg\u00e6ngeligt, mere poppet end f\u00f8rhen. Og der er faktisk ogs\u00e5 virkelig mange fede sange at finde p\u00e5 dette album. Det er sjovt at rocke med p\u00e5\u00a0Enter Sandman<\/em>, og p\u00e5\u00a0Nothing Else Matters<\/em> bliver der bygget rigtig godt op mod et st\u00e6rkt klimaks – selvom den stille opbygning dog er det, man husker bedst. Instrumenterne h\u00e6nger formidabelt sammen, og guitarriffet er virkelig magisk.\u00a0The Unforgiven<\/em> er en dejligt dramatisk, truende sang, som faktisk har en ret interessant legen med stemning i omkv\u00e6det. Visse sange har ret interessante lyde, for eksempel er introen til\u00a0Sad But True<\/em> opf\u00f8rt s\u00e5dan, at det lyder lidt som en sitar, og introen til\u00a0The Struggle Within<\/em> har et flot march-beat p\u00e5 trommerne. Det bedste eksempel p\u00e5 en konsekvent lyd, der giver en sang meget flavour er bassen p\u00e5\u00a0The God That Failed<\/em>, der er virkelig funky. Den er desv\u00e6rre ikke s\u00e5 tydelig, som man kunne h\u00e5be, men den g\u00f8r sangen mere levende.<\/p>\n

Hvis man skal udpege problemer p\u00e5 pladen, ville der v\u00e6re et stort problem, som man kan pege p\u00e5, og det er produktionen. De fleste andre problemer l\u00e6ner sig meget op ad dette, men\u00a0den store svaghed ved\u00a0The Black Album<\/em> er, at de fleste numre er mixet p\u00e5 stort set identisk vis. Det kan virke, hvis man har et meget kort eller meget upoleret album, hvor man vil udtrykke en stil p\u00e5 konsekvent vis, men dette album er meget langt, og det var uden tvivl gruppens dengang mindst polerede plade. Langt de fleste sange p\u00e5 albummet har i l\u00f8bet af st\u00f8rstedelen af nummeret de samme instrumenter i samme fokus som p\u00e5 nummeret f\u00f8r. Dette kunne potentielt \u00f8del\u00e6gge hele albummet, hvis der ikke var s\u00e5 mange velskrevne sange. Det er ikke dem alle, der bliver hos dig, f.eks. er\u00a0Of Wolf and Man<\/em> en meget umindev\u00e6rdig sang, og til trods for den flotte intro, har jeg sv\u00e6rt ved at f\u00e5 meget ud af\u00a0The Struggle Within<\/em>. Og s\u00e5 er der ogs\u00e5 forsanger James Hetfields stemme. Han f\u00f8les virkelig ikke s\u00e6rlig overbevisende p\u00e5 dette album. N\u00e5r musikken\u00a0er stille, er han ikke stille nok, og n\u00e5r den er h\u00f8j, s\u00e5 lyder han mest af alt som en Weird Al-parodi p\u00e5 sig selv. Der er mange introer og soloer, der s\u00f8rger for variation, og til trods for hvor ensartet det hele er, s\u00e5 l\u00e6gger man faktisk ikke rigtig m\u00e6rke til, at pladen er over en time lang. Det er da ogs\u00e5 en god plade.\u00a0Lyt helst til deres fire f\u00f8rste, men denne kan stadig anbefales til folk, der vil have mere poppet metal, der stadig kan tages seri\u00f8st.<\/p>\n