{"id":1150,"date":"2014-05-16T11:32:24","date_gmt":"2014-05-16T10:32:24","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1150"},"modified":"2017-10-26T21:00:47","modified_gmt":"2017-10-26T20:00:47","slug":"253-kraftwerk-trans-europe-express-1977","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1150","title":{"rendered":"253 – Kraftwerk – Trans-Europe Express (1977)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Kraftwerk er den uden tvivl den mest popul\u00e6re af de mange tyske krautrock-grupper, der var banebrydende for genrer som electronica, post-punk, post-rock og industriel musik. En af deres mest popul\u00e6re albums er den meget elektronisk pr\u00e6gede\u00a0Trans-Europe Express<\/em> fra 1977. Denne \u00e5bner med en ganske ensom synthesizer p\u00e5 nummeret\u00a0Europe Endless<\/em>, der senere f\u00e5r selskab af en langsom bas-synthesizer og det, der mest af alt lyder som et elektronisk kirkekor. Nummeret f\u00e5r gradvist mere og mere p\u00e5 sig, og andet forsvinder selvf\u00f8lgelig, s\u00e5 det ikke bliver en rodebutik. F\u00f8rst 2 minutter inde kommer vokal p\u00e5, men man l\u00e6gger slet ikke m\u00e6rke til det, fordi det er komponeret s\u00e5 godt. Der er fine robot-lignende backingvokaler, og meget af sangen bliver ogs\u00e5 brugt p\u00e5 en solo fra en af de lysere synthesizere. Det er en sjov, glad sang, det til trods for at den er s\u00e5 elektronisk og eksperimentel. Det andet nummer,\u00a0The Hall of Mirrors<\/em> starter rigtig simpelt ud med kun en enkel lys synthesizer, der g\u00e5r frem og tilbage. S\u00e5 kommer der noget synth-bas og percussion p\u00e5, og et meget dramatisk riff spilles langsomt over dette. Sangen er ret hypnotisk, og et synth-klaver, der begynder ca. 2\/3 gennem sangen er fuldkommen manisk.<\/p>\n

S\u00e5 lyder det\u00a0“eins, zwei, drei, vier”<\/em>, og en af pladens mere poppede sange begynder. Det er dog kun relativt ment, for til trods for det \u00f8jeblikkeligt f\u00e6ngende synth-riff og det sjove beat, s\u00e5 er det en virkelig uhyggelig sang. Som den forts\u00e6tter kommer flere og flere lag af synthesizere, og forsanger Ralf H\u00fctter ender med at lyde besat og helt oprigtigt bindegal. Jeg kunne godt have t\u00e6nkt mig en mere klimaktisk afslutning til nummeret end det simple fade, der er, men det er stadig et meget betagende nummer. Den mest popul\u00e6re sang fra\u00a0Trans-Europe Express<\/em> er nok titelnummeret, og dette forst\u00e5r man godt. Ingen anden sang er n\u00e6r s\u00e5 god til at lege med tempo og eskaleringer, mens den bare stadig er virkelig creepy. Instrumentation kommer og g\u00e5r, og percussionisterne g\u00f8r et fantastisk stykke arbejde. Det er et simpelt beat, men det er aparte, og man bliver suget. Sangen forts\u00e6tter fuldst\u00e6ndig naturligt over i\u00a0Metal on Metal<\/em>, der som s\u00e5dan bruger samme beat, men her blandet med lyden af industriarbejde. Det er et instrumentalt nummer, og det er med sine 2 minutter ganske kort, men wow, det lyder fedt. Det er et helt nyt synspunkt p\u00e5, hvad musik er, hvad det kan udrette, og hvordan man kan lave det. I l\u00f8bet af nummeret bliver trommeslagene h\u00f8jere og h\u00f8jere, og f\u00f8rst til sidst kommer en synthesizer, der s\u00e6tter det hele p\u00e5 plads igen.<\/p>\n

Metal on Metal<\/em> forts\u00e6tter lige hvor Trans-Europe Express<\/i> slap, det er det samme beat og alt muligt, og p\u00e5 samme m\u00e5de forts\u00e6tter\u00a0Abzug<\/em> helt naturligt efter\u00a0Metal on Metal<\/em>. Det er p\u00e5 mange m\u00e5der en mere futuristisk udgave af nummeret\u00a0Trans-Europe Express<\/em> og disse ord bliver endda sagt p\u00e5 dette nummer, her med robotstemmer. Det bliver meget mere mekanisk end det var f\u00f8r, og det f\u00f8les nu som om, verden er ved at blive overtaget af ondsindede robotter, der ikke kan sige andet end\u00a0“Trans-Europe Express”<\/em> – ikke meget ulig daleks fra\u00a0Doctor Who<\/em> eller borgs\u00a0fra\u00a0Star Trek<\/em>. Til sidst h\u00f8rer man p\u00e5 meget dramatisk vis et tog k\u00f8re forbi, og de tre numre har nu udgjort en virkelig smuk helhed. Det sidste reelle nummer kommer da i form af Franz Schubert<\/i>, og der er nu endelig skabt fred, hvilket de sjove synthesizere ogs\u00e5 udtrykker rigtig godt. Der er ingen stemme, der fort\u00e6ller os, at der er fred, det kan man bare f\u00f8le dybt inde. Liges\u00e5 naturligt som overgangene mellem\u00a0Trans-Europe Express<\/em>,\u00a0Metal on Metal<\/em> og\u00a0Abzug<\/em> kommer en kort outro som meget naturlig forts\u00e6ttelse af\u00a0Franz Schubert<\/em>. Man kan slet ikke h\u00f8re, hvorn\u00e5r den ene slutter og den anden starter, men outroen, der hedder\u00a0Europe Endless<\/em>, har den forskel, at der er vokaler med p\u00e5\u00a0Europe Endless<\/em>. De siger bare det samme ene ord i l\u00f8bet af et minut:\u00a0“Endless”<\/em>. Albummet\u00a0Trans-Europe Express<\/i> er et mesterv\u00e6rk, og hvis du ikke kan lide meget elektronisk musik, ville det v\u00e6re et enormt godt springbr\u00e6t.<\/p>\n