{"id":1146,"date":"2014-05-14T19:23:22","date_gmt":"2014-05-14T18:23:22","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1146"},"modified":"2017-10-26T20:52:39","modified_gmt":"2017-10-26T19:52:39","slug":"254-whitney-houston-whitney-houston-1985","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1146","title":{"rendered":"254 – Whitney Houston – Whitney Houston (1985)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>N\u00e5r jeg kigger tilbage p\u00e5 de albums, jeg har givet de v\u00e6rste bed\u00f8mmelser gennem tiderne, s\u00e5 falder jeg over en virkelig uheldig tendens: virkelig mange af dem er lavet af kvinder. Det er naturligvis ikke min intention, men hvis jeg skal v\u00e6re helt \u00e6rlig, s\u00e5 forst\u00e5r jeg det godt. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide kvindestemmer, jeg har for tiden et enormt flip med alternativ pop og rock opf\u00f8rt af kvinder, f.eks. St. Vincent, Joan as Policewoman, Savages og Haim. \u00c5rsagen til, at s\u00e5 mange af disse albums er opf\u00f8rt af kvinder, er at pladeselskaberne bare ikke gav kvinderne mulighed for at udfolde sig som sangskrivere og producere dengang. Lad os kigge p\u00e5 en musiker som Whitney Houston. Hun har en fantastisk stemme, og hun har opf\u00f8rt\u00a0mange sange, jeg rigtig godt kan lide. Jeg m\u00e5 dog sige, at hendes f\u00f8rste album, der sjovt nok hedder\u00a0Whitney Houston<\/em>, ikke just imponerer mig. Der er masser af gode sange, faktisk et par virkelig gode stykker, men uf, hvor er de lavere punkter lave, men intet af dette tilfalder reelt Houston selv. Lad mig dog starte med det gode, og det er klart, at der er nogle klassikere her, der absolut fortjener s\u00e5dan en status.\u00a0How Will I Know<\/em>,\u00a0Greatest Love of All<\/em> og\u00a0Saving All My Love For You<\/em> er dr\u00f8ngode popsange.<\/p>\n

How Will I Know<\/em> er ikke s\u00e6rlig langt fra noget Madonna kunne have lavet p\u00e5 sin\u00a0debutplade fra 2 \u00e5r tidligere, og det er en meget god ting i min bog. Den er sjov, den er dansevenlig, den tager ikke sig selv alt for seri\u00f8st, og den er virkelig sv\u00e6r at f\u00e5 ud af hovedet. Her har vi bare alle kriterierne for en god, let popsang, der bliver opfyldt med finesse. Det er et t\u00e6tpakket lille mesterv\u00e6rk. Greatest Love of All<\/i> er ogs\u00e5 en rigtig god sang, og denne udvikler sig langsomt, men det ender med at v\u00e6re eksplosivt. Som s\u00e5 mange af Houstons andre store singler, s\u00e5 er der stor fokus p\u00e5 hendes inderlighed, og backingvokalisterne er ikke for meget i fokus. Det er simpelt, det er effektivt, og det er bare smukt. Kald det corny, hvis du vil, det er det som s\u00e5dan ogs\u00e5, men det er corny p\u00e5 den bedst t\u00e6nkelige m\u00e5de. Og\u00a0Saving All My Love for You<\/em> er delvist skrevet af ingen ringere end Gerry Goffin. Der bliver brugt saxofoner helt genialt her, og det er en af Houstons bedste vokalpr\u00e6stationer nogensinde.\u00a0You Give Good Love to Me<\/em> er til trods for ret fjollet percussion ogs\u00e5 en virkelig flot, oprigtig sang, der \u00e5bner pladen stille men sikkert.\u00a0Someone for Me<\/em> har et Madonna-flair meget lig\u00a0How Will I Know<\/em>, og det bliver ogs\u00e5 her brugt til at skabe variation fra alle de f\u00f8lsomme ballader.<\/p>\n

Men s\u00e5 er der desv\u00e6rre mange sange, der lyder ret ens, inkl. 3 duetter, hvoraf to er med Jermaine Jackson.\u00a0Jeg ville utrolig gerne k\u00f8re ud p\u00e5 en tangent om hvorfor kun to Jackson-s\u00f8skende nogensinde lavede noget godt udenfor Jackson 5, men jeg vil rettere bare sige, at han er en virkelig kedelig sanger, og Whitney kunne virkelig have sunget\u00a0 duetterne\u00a0med hvem som helst, eller som jeg selv ville foretr\u00e6kke: slet ikke have sunget dem. Den ene, Nobody Loves Me Like You Do<\/em>,\u00a0er virkelig kedelig, og den minder meget om Linda Rondstadts duetter fra et par \u00e5r senere, som jeg heller ikke forst\u00e5r populariteten bag. Den anden hedder\u00a0Take Good Care of my Heart<\/em>, og den er ganske vist sjovere og mere energisk, men disse er s\u00e5 ogs\u00e5 de eneste forl\u00f8sende kvaliteter. Det er tr\u00e6ttende i l\u00e6ngden og det er s\u00e5 sukkers\u00f8dt, at diabetes-patienter skal holde sig langt v\u00e6k. Afslutningsnummeret\u00a0Hold Me<\/em>\u00a0er ogs\u00e5 en sukkers\u00f8d, langsom, kedelig k\u00e6rlighedsduet, her med Teddy Pendergrass, der i det mindste har mere personlighed end Jermaine Jackson, men alligevel er dette nok pladens v\u00e6rste sang. Det er bare noget, man har h\u00f8rt mange gange f\u00f8r. Derudover er\u00a0All\u00a0at Once<\/em>\u00a0en rigtig smuk sang, men den minder meget om de andre langsomme, inderlige ballader, albummet byder p\u00e5, og Thinking About You<\/i> er en ret ensformig, kedelig sang, men der er i det mindste lidt gang i den.\u00a0Whitney Houston<\/em> er ikke et ideelt album, og kvaliteten er meget svingende, men p\u00e5 de bedste punkter er det dybt imponerende.<\/p>\n