{"id":1143,"date":"2014-05-13T17:02:05","date_gmt":"2014-05-13T16:02:05","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1143"},"modified":"2017-10-26T20:51:02","modified_gmt":"2017-10-26T19:51:02","slug":"255-the-kinks-the-kinks-are-the-village-green-preservation-society-1968","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1143","title":{"rendered":"255 – The Kinks – The Kinks Are the Village Green Preservation Society (1968)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Jeg er stor fan af the Kinks, det er ingen hemmelighed, og jeg er is\u00e6r stor fan af deres album\u00a0Something Else<\/em> fra 1967. Det var ikke et synderligt popul\u00e6rt album dengang, og endnu mindre popul\u00e6rt var det, de udgav \u00e5ret efter, det ambiti\u00f8se konceptalbum,\u00a0The Kinks Are the Village Green Preservation Society<\/em>. Det er noget af en titel at sluge, men det opsummerer virkelig smukt, hvad pladen g\u00e5r ud p\u00e5. Hver eneste sang handler om traditionel britisk kultur i en lille landsby. Det er s\u00e5dan et liv, forsanger og multiinstrumentalist Ray Davies levede i sin barndom sammen med sin bror Dave, der spiller guitar i bandet. Lyden p\u00e5 albummet er smukt tilpasset dette. Albummet er fyldt med lystige, simple melodier med let instrumentation, og man f\u00f8ler sig i rigtig hyggelige rammer. Det er ikke s\u00e5dan p\u00e5 alle numre, men det er en ret gennemg\u00e5ende stil. Der skabes dynamik med numre som den dramatiske Village Green<\/i>, den ofte noget triste\u00a0All of my Friends Were There<\/em>, den blues-inspirerede\u00a0Last of the Steam Powered Trains <\/em>og den psykedeliske\u00a0Wicked<\/em>\u00a0Anabella<\/em>. Der er dog fokus p\u00e5 det hyggelige, og intet album, jeg nogensinde har lyttet til, er s\u00e5 indbegrebet af hygge. Man form\u00e5r selv at blive helt nostalgisk over et liv, man aldrig har levet. Dette er dels fordi Ray Davies’ tekster er formidable, men derudover er han ogs\u00e5 utrolig til at komponere melodier.<\/p>\n

I l\u00f8bet af albummet bliver der leget rigtig meget med tempo, ofte uden at man som s\u00e5dan bem\u00e6rker det. Trommeslager Mick Avory er virkelig god til at binde det hele sammen uanset tempo. Han g\u00f8r overgangene virkelig naturlige, og det hele sv\u00e6ver bare l\u00f8s. Men al instrumentationen sidder bare lige i skabet. Ray Davies producerede ogs\u00e5 albummet, og det lader til, at han har pr\u00f8vet at finde en m\u00e5de at g\u00f8re Phil Spectors h\u00f8jlydte wall of sound-lyd til noget, der er mere nede p\u00e5 jorden. Instrumenterne overfalder aldrig hinanden, men der er stadig en virkelig symfonisk lyd. Instrumenterne er s\u00e5 velplacerede, at man tror, det er l\u00f8gn, og de lyder helt perfekt. Hvordan kunne\u00a0Last of the Steam Powered Trains<\/em>, der ellers lyder rigtig meget af Howlin’ Wolfs Smokestack Lightning<\/i> passe perfekt ind mellem de simple, sentimentale\u00a0Johnny Thunder\u00a0<\/em>og\u00a0Big Sky<\/em>. Sangene p\u00e5 pladen har som tidligere n\u00e6vnt sk\u00f8nne tekster, og disse vedr\u00f8rer meget trivialiteter. N\u00e5r \u00e5bningsnummeret siger\u00a0“God save\u00a0strawberry jam and all the different varieties”<\/em>, s\u00e5 ved man, hvad der er prioriteterne her. Men disse bagateller, det er det, der g\u00f8r at Ray Davies savner det simple liv p\u00e5 landet. Og n\u00e5r man f\u00f8rst er rockstjerne, s\u00e5 er det sv\u00e6rt at vende tilbage. Som det synges p\u00e5\u00a0Starstruck<\/em>, s\u00e5 ender man bare med at ryge i en ond cirkel, der konstant forhindrer dig i at flygte fra vin og champagne.<\/p>\n

The Kinks er gode til at ramme alle sider af deres nostalgi, s\u00e5 man virkelig kan forst\u00e5 det. Visse af sangene handler endda om at lave ingenting.\u00a0B\u00e5de\u00a0Big Sky<\/em> og\u00a0Sitting by the Riverside<\/em> handler om at sidde stille og roligt og kigge sig omkring. P\u00e5\u00a0Sitting by the Riverside<\/em> ender musikken med at eskalere meget dramatisk, som om hovedpersonen er i en trance, og s\u00e5 dannes ro igen. Der er ogs\u00e5 fort\u00e6llinger om mennesker, Ray Davies sikkert kunne huske fra sin barndom, om de s\u00e5 m\u00e5ske her var under d\u00e6knavne. Sange som\u00a0Johnny Thunder<\/em>\u00a0og\u00a0Wicked Anabella<\/em>\u00a0f\u00f8les som om, de handler om rigtige folks problemer med urbanisering og industrialisering, og Do You Remember Walter\u00a0<\/i>kunne sagtens handle om en person, Ray Davies var venner med for l\u00e6nge siden. Albummet starter og slutter rigtig fint. \u00c5bningsnummeret\u00a0The Village Green Preservation Society<\/em> handler om, at The Kinks gerne vil bevare denne \u00e5nd, de kan huske fra deres barndom, og det bliver rundet flot af med afslutningsnummeret, den virkelig glade\u00a0People Take Pictures of Each Other<\/em>. Her f\u00e5r vi at vide, hvordan de f\u00e5r bevaret det hele. Gennem fotografier. Hvilken bedre udl\u00f8ser findes der for nostalgi? Som de synger, “A moment can last them forever”<\/em>. Og m\u00e5ske er det sandt. M\u00e5ske er det virkelig umuligt at genskabe gamle dage. Men det er ikke umuligt at genskabe dem i sindet, og det g\u00f8r\u00a0The Kinks Are the Village Green Preservation Society<\/em> smukt.<\/p>\n