{"id":114,"date":"2012-06-27T01:00:20","date_gmt":"2012-06-27T00:00:20","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=114"},"modified":"2017-10-19T06:38:38","modified_gmt":"2017-10-19T05:38:38","slug":"500-eurythmics-touch-1983","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=114","title":{"rendered":"500 – Eurythmics – Touch (1983)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Oven p\u00e5 megahittet Sweet Dreams (Are Made of This)<\/em> fra albummet af samme navn havde den britiske new wave-gruppe Eurythmics f\u00e5et kommerciel succes, og med den ville de udfolde sig endnu mere. P\u00e5 blot tre uger fik de lavet deres n\u00e6ste album, som nok kan kaldes deres bedste. Albummet hed Touch<\/em> og udkom i 1983. Alle 9 sange p\u00e5 albummet bruger synthesizer p\u00e5 diverse kreative m\u00e5der. Mange af dem kan virke meget aparte, og is\u00e6r de senere numre p\u00e5 pladen kan virke underlige for almindelige pop-lyttere. Beatsene p\u00e5 albummet er ofte h\u00e5rdtsl\u00e5ende, f.eks. p\u00e5 sange som Regrets<\/em>, The First Cut <\/em>og Paint a Rumor<\/em>, men p\u00e5 et par f\u00e5 sange er der skruet ned for denne h\u00e5rdtsl\u00e5ende lyd.\u00a0Who’s That Girl\u00a0<\/em>veksler f.eks. meget imellem aggression og bekymring, og da f\u00f8lger beatet ogs\u00e5 med. Den veksler samtidig smukt imellem h\u00f8flighed og vrede, og som vreden bliver mere fremtr\u00e6dende, eksperimenterer gruppen mere og mere, hvilket s\u00e6tter mere personlige pr\u00e6g p\u00e5 sangene.<\/p>\n

N\u00e5r de ikke eksperimenterer, er sangene utrolig f\u00e6ngende popmelodier, som hele familien kan synge med p\u00e5 – hvis de da kan ramme tonerne. Forsanger Annie Lennox har en fantastisk stemme, som n\u00e6sten ingen kan matche. Hun udtrykker f\u00f8lelserne p\u00e5 albummet p\u00e5 eminent vis. Som hun synger linjer som “I’m so full of desire; When you set my head on fire”<\/em> fra den Jamaicansk inspirerede Right By Your Side<\/em> eller “Here it comes again, Here it comes again, Here it comes again, Here it comes again”<\/em> fra det elektroniske eksperiment Cool Blue<\/em> m\u00e6rker man f\u00f8lelserne str\u00f8mme ud med en fabelagtig klang. Der indf\u00f8res noget, der mest af alt minder om et afrikansk folkemantra p\u00e5 Aqua<\/em>, og der kommer nogle spektakul\u00e6re vokalintervaller p\u00e5 Paint a Rumor\u00a0<\/em>og n\u00e6sten konstant nye overraskende id\u00e9er p\u00e5 No fear, No Hate, No Pain (No Broken Hearts)<\/em>. S\u00e5danne elementer g\u00f8r Touch <\/em>til en mindev\u00e6rdig oplevelse, der t\u00f8r at g\u00f8re mange forskellige ting.<\/p>\n

Eurythmics g\u00f8r syntetisk lyd til en utrolig f\u00f8lelsesrig oplevelse. Blandt alle de britiske Synthpop-grupper stikker de ud p\u00e5 grund af deres mange id\u00e9er, der g\u00f8r musikken konstant interessant at lytte til, hvor de fleste andre kunne g\u00f8re dig godt tr\u00e6t af at lytte til 10 sange, der bare er West End Girls<\/em> med anden melodi og tekst. Fans af eksperimenterel musik vil nikke tilfredsstillende, som de lytter til dette album som det n\u00e6rmer sig enden, for vi snakker om et meget progressivt opbygget eksperiment. En fan af almindelig synthpop vil langsomt blive trukket hen mod disse s\u00e6rere lyde, som de nok vil l\u00e6re at v\u00e6rds\u00e6tte, som albummet langsomt introducerer flere og flere til dem. Det er lyden af 80’erne blandet med lyden af fremtiden. Og lige pr\u00e6cis dette g\u00f8r, at Eurythmics er bedre end langt de fleste af tidens mange new wave-grupper.<\/p>\n