{"id":1138,"date":"2014-05-11T12:21:21","date_gmt":"2014-05-11T11:21:21","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1138"},"modified":"2017-10-25T22:56:51","modified_gmt":"2017-10-25T21:56:51","slug":"256-janet-jackson-the-velvet-rope","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1138","title":{"rendered":"256 – Janet Jackson – The Velvet Rope (1997)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Jeg er ret stor fan af Janet Jacksons\u00a0Rhythm Nation 1814<\/em>, men ingen andre plader i hendes diskografi har rigtig grebet mig p\u00e5 samme m\u00e5de. Jovist,\u00a0Control<\/em> er en rigtig velsk\u00e5ret popplade, men den har bare ikke dette h\u00f8je ambitionsniveau, som Rhythm Nation 1814<\/em> har.\u00a0Efter\u00a0Rhythm Nation 1814<\/em> fortsatte hun med nogle flere konceptalbums, der alle havde til f\u00e6lles, at de var virkelig lange. Meget popul\u00e6r blev\u00a0The Velvet Rope<\/em> fra 1997, og p\u00e5 denne er l\u00e6ngden virkelig tydelig. Den er over 75 minutter lang, og det er helt sygt, is\u00e6r n\u00e5r Jackson slet ikke form\u00e5r at holde min interesse. The Velvet Rope<\/i> har slet ikke nogen gennemg\u00e5ende stil. Der bliver udforsket mange forskellige genrer, men aldrig p\u00e5 en m\u00e5de, der f\u00f8les sammenh\u00e6ngende. Det er nok ogs\u00e5 meget sv\u00e6rt at finde en m\u00e5de, man kan g\u00e5 fra tyggegummipop til h\u00e5rd rock. P\u00e5\u00a0Rhythm Nation 1814<\/em> var der mange korte interludier, der skabte god sammenh\u00e6ng mellem numrene, og disse vender tilbage p\u00e5\u00a0The Velvet Rope<\/em>, men her f\u00f8les de bare tilf\u00e6ldige. Der kommer en overgang, der f\u00e5r\u00a0Empty<\/em> og\u00a0What About<\/em> til at f\u00f8les som om, de forts\u00e6tter, hvor den anden slap, men det er jo ikke godt, n\u00e5r denne overgang alligevel lyder forf\u00e6rdeligt.<\/p>\n

Sangene er ikke meget bedre, og underligt nok fejler de forskellige sange p\u00e5 vidt forskellige pr\u00e6misser. Det st\u00f8rste problem ved mange af sangene, heriblandt\u00a0Empty<\/em>\u00a0og Free Xone<\/em>\u00a0 er, at instrumentationen er alt for vild i forhold til Jacksons bl\u00f8de stemme, og det f\u00f8les ikke engang som om, det var lavet til at matche. Hver eneste gang, den sang begynder, tror jeg, at lydene kommer fra et andet sted, men n\u00e6 nej. Det er bare denne bl\u00f8de sang, der har brug for James Brown-samples og\u00a0en trommemaskine p\u00e5 speed. Selv de bedste sange har v\u00e6sentlige problemer.\u00a0Got ‘Til It’s Gone<\/em>\u00a0har mumlende vokaler fra Janet, og\u00a0Q-Tips konstante indspark tilf\u00f8jer ingenting. Han kommer heldigvis med et godt g\u00e6stevers, og melodien er ret\u00a0inderlig, og den passer godt sammen med det f\u00e6ngende\u00a0Joni Mitchell-sample.\u00a0Together Again<\/em> har en sjov, glad melodi, men den er virkelig s\u00e5 corny, at det liges\u00e5 godt kunne v\u00e6re et eurodance-nummer. Og dette har ikke noget at g\u00f8re med, at jeg ikke kan lide eurodance, det har simpelthen noget at g\u00f8re med, at albummet er ret alvorligt meget af tiden. Der er mange seksuelle sange, og meget af albummet handler om at udforske sin seksualitet.<\/p>\n

Der er to ting,\u00a0The Velvet Rope<\/em> g\u00f8r ret godt. Det f\u00f8rste er de udfordrende sociale emner, der behandles virkelig godt. Det behandles ikke altid helt fantastisk, ligesom med\u00a0Rhythm Nation 1814<\/em> er konceptet ret l\u00f8st, men i det mindste g\u00f8r Jakcson noget nyt og interessant. Det andet er sangskrivningen p\u00e5 det mest fundamentale niveau. Dette album er bare fuldt af meget st\u00e6rke melodier, alle kan synge med p\u00e5 hurtigt. Man f\u00e5r ikke n\u00e6r s\u00e5 hurtigt et forhold til det hele som med sangene p\u00e5 hendes foreg\u00e5ende tre albums, men meget af det er stadig let at f\u00e5 p\u00e5 hjernen. Det er lidt synd, at vi har at g\u00f8re med et album, der tager masser af chancer, men som er bedst, n\u00e5r f\u00e6rrest bliver taget. Det bedste nummer p\u00e5 pladen er hvis du sp\u00f8rger mig\u00a0I Get Lonely<\/em>. Det er stadig en for lang sang, der mumles meget af vejen igennem, men god er den da. Det meste af slutningen p\u00e5 albummet er ret sikkert spillede ballader, heriblandt et cover af Rod Stewarts\u00a0Tonight’s the Night<\/em>. Det bliver lidt kedeligt i l\u00e6ngden, is\u00e6r da pladen allerede har v\u00e6ret igang i lang tid inden dette.\u00a0The Velvet Rope\u00a0<\/em>er ikke rigtig noget, jeg kan anbefale at lytte til. Det er trist, for det er et ambiti\u00f8st v\u00e6rk, men det ender med at falde p\u00e5 halen. Der er gode melodier og tekster, men det er s\u00e5 ogs\u00e5 det.<\/p>\n