{"id":1130,"date":"2014-05-10T18:01:23","date_gmt":"2014-05-10T17:01:23","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1130"},"modified":"2017-10-25T22:55:16","modified_gmt":"2017-10-25T21:55:16","slug":"257-willie-nelson-stardust-1978","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1130","title":{"rendered":"257 – Willie Nelson – Stardust (1978)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Jeg siger tit, at jeg ikke er meget til country, men undtagelser er der vel. Det er navne som Johnny Cash og Willie Nelson, folk med evne til at udfordre genrens konformiteter og lyst til at bev\u00e6ge sig over i andre genrer. En af de bedste plader, Willie Nelson har udgivet, er da sjovt nok ogs\u00e5 meget langt fra country. Her snakker jeg om\u00a0Stardust<\/em> fra 1978, hvor han fremf\u00f8rer covers af klassiske pop- og jazz-sange, og mange af dem er meget betagende. Nelson har langt fra det st\u00f8rste vokalregister. Han kan ikke rigtig synge p\u00e5 den mere ansete m\u00e5de, og det er noget af det, der g\u00f8r ham til s\u00e5dan en unik figur i country-scenen. Hvor folk som George Jones og Merle Haggard ganske vist kunne ramme mange toner med et v\u00e6ld af f\u00f8lelser, s\u00e5 kan det bare slet ikke matche den inderlighed og grimhed, der er i Nelsons stemme. Nu er det s\u00e5 let at sige, at man ikke har lyst til at f\u00e5 grimme udgaver af\u00a0Georgia on My Mind<\/em> og Unchained Melody<\/i>. Men bare rolig,\u00a0Stardust\u00a0<\/em>er ikke en grim plade. Det er faktisk en ret poleret plade, bare hvor Nelsons usikre, som s\u00e5dan ret svage stemme s\u00f8rger for oprigtighed.<\/p>\n

Udvalget af sangene er rigtig godt, man f\u00e5r sange, man kender, her er is\u00e6r f\u00f8rn\u00e6vnte Georgia on my Mind\u00a0<\/em>og Unchained Melody\u00a0<\/i>jo kendte, men lidt mere obskure numre er der ogs\u00e5 gjort plads til. Jeg kendte ikke selv til\u00a0September Song<\/em>\u00a0eller\u00a0All of Me<\/em>, f\u00f8r jeg lyttede til\u00a0Stardust<\/em>, men disse sange er gode bekendskaber, is\u00e6r i Nelsons udgave.\u00a0I l\u00f8bet af albummet er der meget fokus p\u00e5 orgel og klaver, og disse bliver begge spillet af albummets producer, der er ingen ringere end Booker T. Jones fra Booker T. &\u00a0the MG’s. Han har produceret albummet rigtig godt. Hvert eneste instrument lyder helt formidabelt, og de er alle virkelig tydelige. Selv bassen er placeret, s\u00e5 den slet ikke er i fare for at drukne. Det har dog ogs\u00e5 noget at g\u00f8re med de gode arrangementer, Nelson opf\u00f8rer. Nu er det trods alt et rendyrket coveralbum, s\u00e5 man kunne godt frygte, at albumdynamikken var problematisk. Det er den dog ikke rigtig. Den er ikke perfekt, men der er taget h\u00f8jde for det vigtigste. I lyd f\u00f8les det meget som et helst\u00f8bt album, der er altid en ret afslappet, diskr\u00e6t jazzet folklyd. Sangene har ogs\u00e5 rigtig p\u00e6ne overgange mellem hinanden. F.eks. l\u00e6gger afslutningen af den langsomme\u00a0September Song<\/em> sig flot op af begyndelsen p\u00e5 den hyggelige\u00a0On the Sunny Side of the Street<\/em>.<\/p>\n

Willie Nelson form\u00e5r virkelig at g\u00f8re alt dette til sit eget. Selvf\u00f8lgelig h\u00e6nger Georgia on my Mind<\/i> ul\u00f8seligt sammen med Ray Charles, og\u00a0Unchained Melody<\/em> kan kun f\u00e5 mig til at t\u00e6nke p\u00e5 The Righteous Brothers, men f.eks.\u00a0Blue Skies<\/em> er for mig et nummer, der leder tankerne hen mod Willie Nelson mere end musicalen\u00a0Betsy<\/em>, Ella Fitzgerald eller Frank Sinatra. Albummet er dog ikke perfekt. Jeg synes, f\u00f8rste halvdel er klart bedre end anden halvdel, hvor det generelle lydniveau ogs\u00e5 g\u00e5r ned. Jovist, b\u00e5de\u00a0September Song<\/em>,\u00a0On the Sunny Side of the Street<\/em>,\u00a0Moonlight<\/em> in Vermont<\/em>\u00a0og\u00a0Don’t Get Around Much Anymore<\/em> er alle gode sange, som fungerer flot p\u00e5 egen h\u00e5nd, og der er ogs\u00e5 god vekslen i tempo, men de er alle ret stille. Afslutningsnummeret,\u00a0Someone to Watch Over Me<\/em>, er det eneste, jeg ikke har udviklet et n\u00e6rmere forhold til, nok fordi det ikke g\u00f8r meget,\u00a0September Song<\/em> og Moonlight in Vermont<\/em> ikke allerede gjorde. Derfor bliver den lidt kedelig. Dog m\u00e5 jeg sige, at\u00a0Stardust\u00a0<\/em>er en meget imponerende plade, og et af de bedste cover-albums nogensinde. Hvis du ikke kan lide Willie Nelson, s\u00e5 ville\u00a0Stardust<\/em> v\u00e6re en god m\u00e5de, at l\u00e6re dig at v\u00e6rds\u00e6tte ham. Det er en ret unik plade i hans diskografi.<\/p>\n