{"id":1122,"date":"2014-05-07T23:03:20","date_gmt":"2014-05-07T22:03:20","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1122"},"modified":"2017-10-25T22:44:01","modified_gmt":"2017-10-25T21:44:01","slug":"258-grateful-dead-american-beauty-1970","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1122","title":{"rendered":"258 – Grateful Dead – American Beauty (1970)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Nogle gange, har man en upopul\u00e6r mening. Det er helt fint, men man f\u00f8ler af og til, at man bare mangler at opdage noget, alle andre har set. F.eks. synes de fleste, at\u00a0American Beauty<\/em> er en bedre Grateful Dead-plade end\u00a0Workingman’s Dead<\/em>, de udsendte tidligere samme \u00e5r, men jeg synes stadig, at Workingman’s Dead<\/em> er en st\u00e6rkere og mere helst\u00f8bt oplevelse. Man kan v\u00e6lge at\u00a0ryste lidt p\u00e5 hovedet af det, men det er n\u00e6sten umuligt at undg\u00e5 at sammenligne disse to plader. Ikke alene blev de udgivet samme \u00e5r, de repr\u00e6senterede sammen et radikalt skift for Grateful Dead. Gruppen havde i l\u00f8bet af slut-60’erne arbejdet med eksperimentel, psykedelisk blues-rock, men i\u00a01970 skiftede de for en stund karakter. Pludselig handlede det mere om korte, sjove folk-rock-sange, der kunne fort\u00e6lle interessante historier og fremvise gruppens musikalske kundskaber p\u00e5 mere tilg\u00e6ngelig vis. Disse to albums er i meget samme stil, og hvis du beder en tilf\u00e6ldig person om at n\u00e6vne en Grateful Dead-sang, n\u00e6vner de som regel enten\u00a0Touch of Grey<\/em> eller en sang fra en af disse to plader. Men jeg taler udenom. Lad mig dykke ned i musikken.<\/p>\n

P\u00e5\u00a0American Beauty<\/em> f\u00e5r vi en masse folk-rock. Helt pr\u00e6cis f\u00e5r vi 10 sange, der p\u00e5 meget forskellige m\u00e5der fremviser gruppens evner som sangskrivere. Ligesom p\u00e5\u00a0Workingman’s Dead<\/em> starter\u00a0American Beauty<\/em> med et nummer, der er den rene lykkerus, og afsluttes af et tragikomisk nummer, der er umuligt at f\u00e5 ud af hovedet. Mellem de to \u00e5bningsnumre, foretr\u00e6kker jeg nok\u00a0Uncle John’s Band<\/em> fra\u00a0Workingman’s Dead<\/em> over\u00a0Box of Rain<\/em>, men i selve sangskrivningen er disse to sange ogs\u00e5 meget forskellige. Box of Rain<\/i>\u00a0bygger langsomt op mod at blive lykkeligere og lykkeligere, hvor\u00a0Uncle John’s Band<\/em> bare er hyggelig fra starten.\u00a0Box of Rain<\/em> er et meget imponerende nummer p\u00e5 sine egne pr\u00e6misser, men ligesom med\u00a0Uncle John’s Band<\/em>, bliver jeg usandsynligt glad, n\u00e5r jeg h\u00f8rer de smukke vokalharmonier.\u00a0Truckin’<\/em>, der afslutter\u00a0American Beauty<\/i> minder dog noget mere om\u00a0Casey Jones<\/em>. Begge er gode til at gentage det sygeligt f\u00e6ngende omkv\u00e6d tit, begge handler om at k\u00f8re, og begge har referencer til kokain.\u00a0Truckin’<\/em> er dog noget lettere at synge med p\u00e5 med god samvittighed, for selvom slemme ting sker for vores hovedpersoner, er de trods alt sympatiske.<\/p>\n

Denne model fungerer virkelig godt p\u00e5\u00a0Workingman’s Dead<\/em>, og derfor hj\u00e6lper den ogs\u00e5 p\u00e5\u00a0American Beauty<\/em>. Det g\u00f8r albummet til en flot helhed, og det g\u00f8r ogs\u00e5 alle numrene imellem rigtig lette at fokusere p\u00e5. P\u00e5\u00a0Sugar Magnolia<\/i> og Friend of the Devil<\/i>\u00a0bliver den lystige stemning fra albummet fortsat, og det imponerende samspil mellem instrumenterne bliver kun bedre.\u00a0Sugar Magnolia<\/em> har virkelig kreativt trommespil fra Bill Kreutzmann, og dette sammen med noget af den mest fuldendte instrumentation, gruppen nogensinde har lavet. Der er ogs\u00e5 en helt fantastisk vekslen mellem forskellige stemninger. Det er altid meget hyggeligt i hippiernes selskab, men undertoner er der masser af.\u00a0Brokedown Palace<\/em> er ganske vist meget entydigt trist, men de fleste andre sange s\u00f8rger for at lege lidt med hvad, du kan dykke ned i. Der er ogs\u00e5 meget variation. Mange forskellige medlemmer agerer forsanger, og deres stemmer er meget forskellige. Nogle numre har meget input fra hvert medlem, f.eks.\u00a0Ripple<\/em>, mens\u00a0Operator<\/em> kun har et meget lille ensemble til at spille sangen.\u00a0American Beauty<\/em> er m\u00e5ske ikke min favorit i deres diskografi, men den er t\u00e6t derp\u00e5, og hvis du kan lide\u00a0denne, s\u00e5 b\u00f8r du virkelig ogs\u00e5 f\u00e5 lyttet til\u00a0Workingman’s Dead<\/em>.<\/p>\n