{"id":1119,"date":"2014-05-06T22:44:03","date_gmt":"2014-05-06T21:44:03","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1119"},"modified":"2017-10-25T22:40:23","modified_gmt":"2017-10-25T21:40:23","slug":"259-crosby-stills-nash-crosby-stills-nash-1969","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1119","title":{"rendered":"259 – Crosby, Stills & Nash – Crosby, Stills & Nash (1969)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>David Crosby fra Buffalo Springfield og The Byrds, Stephen Stills fra Buffalo Springfield og Graham Nash fra The Hollies slog sig i 1968 for at danne en supergruppe med det kreative navn Crosby, Stills & Nash, og liges\u00e5 kreativt fik deres f\u00f8rste album \u00e5ret efter navnet Crosby, Stills & Nash<\/em>. Alle tre m\u00e6nd sang p\u00e5 denne plade, Crosby spillede rytmeguitar, og Stills spillede stort set alt andet undtagen trommer, hvilket nogle g\u00e6stemusikere tog sig af. Alle tre m\u00e6nds stemmer arbejder sammen om nogle fantastiske vokalharmonier, der virkelig definerer gruppens lyd. Deres musik er ofte meget poppet, folk-inspireret rockmusik, som de fleste kan forholde sig til. Mange af de bedste numre er virkelig glade, sjove sange, som bare udm\u00e6rker sig exceptionelt i dette felt. De to f\u00f8rste p\u00e5 pladen, Suite: Judy Blue Eyes<\/i> og Marrakesh Express<\/i> er nok de bedste eksempler p\u00e5 denne kvalitet, for disse sparker lytteoplevelsen igang med et enormt smil p\u00e5 l\u00e6berne. Selvom\u00a0Suite: Judy Blue Eyes<\/em> er en 4-sektioners-sang, der skifter ofte i tempo, stemning og endda ogs\u00e5 sprog, er det en virkelig f\u00e6ngende sang. Og med det guitarriff i starten, s\u00e5 er det klart, hvorfor dette skulle \u00e5bne albummet.<\/p>\n

Selvom de mest kendte sange er den rene lykkerus, s\u00e5 er meget af\u00a0Crosby, Stills & Nash <\/em>virkelig dramatisk eller trist. Det er p\u00e5 disse numre, Stephen Stills’ imponerende guitarkundskaber er tydeligst. Is\u00e6r er de fremtr\u00e6dende p\u00e5\u00a0Wooden Ships<\/em>, der handler om vietnamkrigen. Det er malet meget flot op, og det f\u00f8les som om, dommedag bliver beskrevet. Albumdynamikken p\u00e5\u00a0Crosby, Stills & Nash<\/em> er meget veludf\u00f8rt. Der er is\u00e6r to tidspunkter, jeg synes meget godt om. Det f\u00f8rste er mellem\u00a0Suite: Judy Blue Eyes <\/em>og Marrakesh Express<\/em>, hvor man f\u00e5r noget vr\u00f8vlesprog i lige 2 sekunder, og disse hj\u00e6lper dels med at s\u00e6tte orientens stemning igang, men derudover kommer den lige efter en brat afbrudt sektion af\u00a0Suite: Judy Blue Eyes<\/em>, der p\u00e5 det tidspunkt har eskaleret op mod en fuldkommen manisk lykkerus. Dette skaber en naturlig pause, der lader et nyt nummer begynde. Det andet er efter\u00a0Wooden Ships<\/em>, hvor\u00a0den Simon & Garfunkel-inspirerede\u00a0Lady of the Island<\/em>. Orgelet fra\u00a0Wooden Ships<\/em> k\u00f8rer langsomt ud, og pludselig f\u00e5r vi s\u00e5 denne smukke \u00f8mme stemme. Den lyder n\u00e6rmest omtumlet af guitareventyret fra f\u00f8r.<\/p>\n

Det, der holder denne plade oppe,\u00a0er en r\u00e6kke af ganske simple elementer, de tre musikere mestrer til perfektion. St\u00e6rk, varieret sangskrivning, virkelig imponerende instrumentation, smukke vokalharmonier og en enormt god sans for stemning. Crosby, Stills & Nash mestrede virkelig hver eneste form for stemning, og de kunne ogs\u00e5 virkelig beg\u00e5 sig dynamisk. H\u00f8jlydte, triste sange som\u00a0Helplessly Hoping<\/em> er virkelig smukke, men lige s\u00e5 smuk er den mere stille\u00a0Lady of the Island<\/em>. Den langsomme, sentimentale Guinnevere\u00a0<\/em>er endnu et h\u00f8jdepunkt p\u00e5 pladen, men s\u00e5dan nogle overfalder virkelig bare hinanden. Selv forf\u00e6rdeligt simple melodier som p\u00e5\u00a0Pre-Road Downs<\/em>\u00a0bliver behandlet med ydeste n\u00e6nsomhed.\u00a0P\u00e5 s\u00e5dan en sang er der gjort ekstra meget ud af, at hvert eneste individuelle instrument sidder i skabet. Is\u00e6r guitaren p\u00e5 dette nummer er fed. Jeg ved ikke, hvordan Stills skaber den lyd, der n\u00e6rmest lyder som om, guitaren bliver spillet bagl\u00e6ns. Hvis han indspillede spillede det hele bagl\u00e6ns og s\u00e5 vendte lyden om for at skabe en effekt, skal han i hvert fald have stor ros. I det hele taget \u00a0har mange af sangene virkelig meget finesse, og de lader til at v\u00e6re skrevet af store perfektionister. Og alt dette g\u00f8r\u00a0Crosby, Stills &<\/em> Nash\u00a0<\/em>til et fantastisk album.<\/p>\n