{"id":1114,"date":"2014-05-04T11:27:44","date_gmt":"2014-05-04T10:27:44","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1114"},"modified":"2017-10-25T22:28:33","modified_gmt":"2017-10-25T21:28:33","slug":"261-tracy-chapman-tracy-chapman-1988","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1114","title":{"rendered":"261 – Tracy Chapman – Tracy Chapman (1988)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Alle kender vendingen “one-hit wonder”, men p\u00e5 samme m\u00e5de findes der mange one-album wonders. Navne som The Killers, Moby Grape, Arrested Development og selvf\u00f8lgelig Tracy Chapman h\u00f8rer til i denne kategori, for\u00a0de f\u00e6rreste har lyttet til mere end hendes f\u00f8rste album, der simpelt nok hed\u00a0Tracy Chapman<\/em>. Med denne enorme s\u00e6llert fik hun\u00a0da ogs\u00e5 tre meget store hits: Fast Car<\/i>, Baby Can I Hold You<\/i> og Talkin’ ‘Bout a Revolution<\/em>. Hendes stil er ogs\u00e5 lige det, der var in i slut-80’erne, nemlig middeltempo-sange opf\u00f8rt med simpelt akkompagnement og stor fokus p\u00e5 f\u00f8lelser. I mods\u00e6tning til\u00a0Chicago, Gregory Abbott og Bette Midler, s\u00e5 havde Tracy Chapman virkelig noget p\u00e5 hjerte, og n\u00e5r man lytter til en sang som\u00a0Fast Car<\/em>, s\u00e5 f\u00f8les det hele s\u00e5 n\u00e6rt, at det sagtens kunne v\u00e6re sket i virkeligheden. Man fornemmer, at Chapman kender til fattigdom og ulykke i familien. Om hun g\u00f8r, skal jeg ikke g\u00f8re mig klog p\u00e5, men det er fantastisk fortalt, og melodien g\u00e5r lige ind i hjertet. H\u00e5rde emner som revolution, fattigdom, racisme og vold i hjemmet\u00a0bliver lige fra starten taklet p\u00e5 pladen. Sidstn\u00e6vnte bliver behandlet p\u00e5 en kort sang uden instrumentation ved navn\u00a0Behind the Wall<\/em>, og denne behandling er virkelig effektiv. Man kan godt f\u00e5 en klump i halsen.<\/p>\n

Selv p\u00e5 k\u00e6rlighedssangene f\u00f8les det meget n\u00e6rt og trist, mens Chapman samtidig form\u00e5r at skabe virkelig f\u00e6ngende melodier, som man sagtens kan smile til og klappe med p\u00e5. Og jeg elsker virkelig, n\u00e5r musikere g\u00f8r s\u00e5dan noget, for at kunne se p\u00e5 de samme sange fra forskellige vinkler. Det er s\u00e5dan noget, grupper som Gang of Four og The Smiths var eksperter i nogenlunde samtidig, og Chapmans bedste numre fungerer n\u00e6sten liges\u00e5 godt efter disse parametre. Men de fire k\u00e6rlighedssange p\u00e5 pladen er ogs\u00e5 meget forskellige. Min favorit er uden tvivl den klassiske\u00a0Baby Can I Hold You<\/em>, som er rigtig let at tilknytte sig f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt med den st\u00e6rke tekst, men ogs\u00e5 den mere energiske\u00a0For My Lover<\/em> og den f\u00f8lsomme\u00a0If Not Now<\/em> brillerer med deres gode melodier, som bliver i hovedet i lang tid. Afslutningsnummeret, den langsomme\u00a0<\/em>For You<\/em>, f\u00f8les virkelig som albummets f\u00f8lelsesm\u00e6ssige klimaks. Som en individuel sang er den dog ikke s\u00e6rlig mindev\u00e6rdig. Melodien er ikke helt fantastisk til at gribe lytteren, og instrumentationen har vi h\u00f8rt f\u00f8r. Numrene\u00a0Mountains O’ Things<\/em>\u00a0og She’s Got Her Ticket<\/i>\u00a0har meget eksotisk instrumentation, der vist er inspireret af b\u00e5de afrikansk folkemusik og kalypso, men f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt siger de mig bare ikke s\u00e6rlig meget.<\/p>\n

P\u00e5 nummeret\u00a0Why?<\/em>\u00a0stiller Chapman et simpelt sp\u00f8rgsm\u00e5l i l\u00f8bet af kun to minutter, og at stille et s\u00e5 simpelt sp\u00f8rgsm\u00e5l som “hvorfor\u00a0er der s\u00e5 meget uretf\u00e6rdighed i verden”\u00a0kan virke naivt, men det virker faktisk. Det virker nok mest af alt fordi sangen er s\u00e5 hurtig og direkte, og s\u00e5 pr\u00f8ver den ikke p\u00e5 at v\u00e6re lommefilosofisk. Sp\u00f8rgsm\u00e5lene skal ikke besvares, de skal bare t\u00e6nkes over, og hun f\u00e5r dig rent faktisk til at bem\u00e6rke et par ting, du nok ikke havde lagt m\u00e6rke til ellers. Som helhed er albummet ikke helt fantastisk opbygget, men da sangenes kvalitet er s\u00e5 h\u00f8j, s\u00e5 g\u00f8r det ikke s\u00e6rlig meget, is\u00e6r ikke n\u00e5r albummet alligevel er ret kort med blot 36 minutter. Heldigvis er \u00e5bningsnummeret,\u00a0Talkin’ ‘Bout a Revolution<\/em> godt til at s\u00e6tte det hele i gang, og\u00a0For You<\/em> runder smukt det hele af, og de generelle principper for albumdynamik er der da ogs\u00e5 taget h\u00f8jde for. M\u00e5ske m\u00e5tte\u00a0Mountains O’ Things<\/em> godt v\u00e6re lidt l\u00e6ngere fra\u00a0She’s Got the Ticket<\/em>, for nu l\u00e6gger man ikke specielt meget m\u00e6rke til sidstn\u00e6vnte, og med undtagelse af\u00a0Baby Can I Hold You<\/em> har alle k\u00e6rlighedssangene desv\u00e6rre hobet sig op i slutningen af pladen, men foruden s\u00e5dan nogle bagateller og de manglende perfektioner p\u00e5 visse numre, s\u00e5 er Tracy Chapman<\/i> en let plade at anbefale.<\/p>\n