{"id":1111,"date":"2014-05-03T15:29:09","date_gmt":"2014-05-03T14:29:09","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1111"},"modified":"2017-10-25T22:26:19","modified_gmt":"2017-10-25T21:26:19","slug":"262-grateful-dead-workingmans-dead-1970","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1111","title":{"rendered":"262 – Grateful Dead – Workingman’s Dead (1970)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Der er to kendte sider af den amerikanske rockgruppe Grateful Dead: Den vilde, eksperimentelle side, hvor man f\u00e5r massevis af sange p\u00e5 omkring\u00a010 minutter og den mere poppede folk-rock-side, der nok \u00e6rlig talt er mere min stil. Pladen\u00a0Workingman’s Dead<\/em>\u00a0fra 1970 var den\u00a0f\u00f8rste, de\u00a0lavede i sidstn\u00e6vnte stil, og det er en af mine favoritter i deres diskografi. Den starter virkelig godt ud med den let tilg\u00e6ngelige og lystige\u00a0Uncle John’s Band<\/em>. Denne sang er virkelig godt sammensat. Alle instrumenter passer fuldkommen perfekt sammen, og vokalharmonierne er ikke blot smukke, men de er ogs\u00e5 n\u00e6rmest livsbekr\u00e6ftende. Jeg bliver latterligt glad, n\u00e5r jeg lytter til dette nummer. Det g\u00e5r fuldst\u00e6ndig naturligt over i den langsomme, psykedeliske\u00a0High Time<\/em>, hvor vokalharmonierne ikke engang er at h\u00f8re det meste af tiden, hvor fokus bare er p\u00e5 forsanger Jerry Garcia og hans meget imponerende guitarspil. Men harmonierne er der skam, og p\u00e5 grund af, at de ikke altid er der, bliver de til h\u00f8jdepunktet og det, man bedst kan huske. De skaber dynamik til dette ellers konstant langsomme nummer, der derfor f\u00f8les meget kortere end det er.<\/p>\n

Den dynamiske albumopbygning forts\u00e6tter elegant med\u00a0Dire Wolf<\/em>, hvor kontrasten mellem den lystige melodi og den ret s\u00e5 grumme tekst skaber en gribende oplevelse. Det er en af de mest country-pr\u00e6gede sange p\u00e5 pladen, og det er faktisk ikke s\u00e6rlig langt fra Gram Parsons udfoldelser i the Byrds og the Flying Burrito Brothers, men man f\u00f8ler sig stadig i selskab med hippie-sl\u00e6nget fra Grateful Dead, og den passer da ret naturligt ind.\u00a0New Speedway Boogie<\/em> er meget inspireret af blues, og der er et ret fedt groove. Der er en flot kontrol over tempo, som de f\u00e6rreste ville kunne g\u00f8re s\u00e5 godt, og sangen er bare virkelig afslappet og f\u00e6ngende, og vigtist af alt mindev\u00e6rdig. Det ville den ikke n\u00f8dvendigvis v\u00e6re, hvis ikke albummet var s\u00e5 godt sammensat, s\u00e5 hvert nummer leder opm\u00e6rksomhed hen p\u00e5 det n\u00e6ste.\u00a0Cumberland Blues<\/em> er da ogs\u00e5 ironisk nok meget langt fra en bluessang, selvom guitaren klart\u00a0skylder blueslegenderne meget i f\u00f8rste halvdel. Halvvejs gennem nummeret bliver guitarens rolle tilsyneladende ubesv\u00e6ret overtaget af en banjo. Man l\u00e6gger ikke engang m\u00e6rke til det, det sker s\u00e5 naturligt. Det er en rigtig sjov sang, og det er endnu en af pladens mange mesterv\u00e6rker.<\/p>\n

Det bliver lidt langsomt igen med\u00a0Black Peter<\/em>, der\u00a0starter ret simplelt med blot guitar,vokal trommer og bas, men efter halvandet minut kommer et orgel og sparker lidt liv ind i det hele. Den simple melodi er lidt i fare for at g\u00e5 i tomgang, men tre minutter inde i sangen kommer albummets muligvis bedste vokalharmoni p\u00e5 en virkelig smuk bro. Nummeret er m\u00e5ske lidt l\u00e6ngere end hvad godt er, men det afsluttes formidabelt. Der vendes tilbage til gruppens eksperimentelle r\u00f8dder med den sumpede\u00a0Easy Wind<\/em>, der har en meget blues-inspireret lyd og stor fokus p\u00e5 soloer fra instrumenterne. Det er dog meget lettere at tilg\u00e5 end det meste fra\u00a0Live\/Dead\u00a0<\/em>og\u00a0Anthem of the Sun<\/em>, og dette s\u00e6tter jeg pris p\u00e5. Det har fundet en flot middelvej, som jeg ville \u00f8nske, at de havde udforsket lidt mere. Albummets sidste nummer,\u00a0Casey Jones<\/em>, \u00e5bner med lyden af et lille snif, hvorefter det virkelig f\u00e6ngende omkv\u00e6d begynder at synge\u00a0“Driving that train, high on cocaine<\/em>“. Dikotomien mellem det m\u00f8rke emne og den sjove melodi er helt perfekt, og det f\u00f8les p\u00e5 et eller andet niveau forkert at synge med med et smil p\u00e5 l\u00e6ben, men jeg kan ikke rigtig lade v\u00e6re.\u00a0Workingman’s Dead<\/em> er et fantastisk album, og jeg kan nu for alvor sige, at jeg har l\u00e6rt at elske Grateful Dead meget h\u00f8jt.<\/p>\n