{"id":1104,"date":"2014-04-30T23:21:49","date_gmt":"2014-04-30T22:21:49","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1104"},"modified":"2017-10-25T22:15:21","modified_gmt":"2017-10-25T21:15:21","slug":"263-ray-charles-the-genius-of-ray-charles-1959","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1104","title":{"rendered":"263 – Ray Charles – The Genius of Ray Charles (1959)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Ray Charles er en legende indenfor tidlig R&B og rock and roll, men som med s\u00e5 mange kunstnere, valgte han at pr\u00f8ve kr\u00e6fter med andre genrer. Hans mest popul\u00e6re udfoldelse i andre genrer var med\u00a0Modern Sounds in Country and Western Music<\/em> fra 1962, hvor han udforskede (sjovt nok) country og western-musik. Han havde dog gjort dette l\u00e6nge, og meget stor popularitet har ogs\u00e5\u00a0The Genius of Ray Charles\u00a0<\/em>fra 1959, hvor han fors\u00f8ger sig med nogle lidt jazzede fortolkninger af traditionelle popstandarder. Det er ikke meget ulig noget, Frank Sinatra kunne have lavet nogenlunde samtidig, og dette g\u00e6lder p\u00e5 godt og ondt. For det f\u00f8rste best\u00e5r albummet udelukkende af covers, hvilket ikke var noget Sinatra heller var uvant med. Hvis man tager det i betragtning, s\u00e5 er mange af sangene virkelig umindev\u00e6rdige. Jeg indr\u00f8mmer, at jeg sj\u00e6ldent lytter til denne genre, men der var forbl\u00f8ffende f\u00e5 af disse sange, der blev hos mig. Som regel var det de mere stille\u00a0sange, der bare forsvandt fuldkommen fra min hukommelse. Jeg tror dog ikke, at det har noget med sangene at g\u00f8re, men rettere virkelig d\u00e5rlig albumstruktur. Alle de stille sange udg\u00f8r anden halvdel af pladen, og jeg har faktisk virkelig sv\u00e6rt ved at lytte igennem det. Det er bare s\u00e5 ensformigt og kedeligt i l\u00e6ngen, til trods for en smuk stemme.<\/p>\n

Denne plade varer 38 minutter, men den f\u00f8les meget, meget l\u00e6ngere, bare fordi r\u00e6kkef\u00f8lgen er s\u00e5 d\u00e5rlig. Men hey, anden halvdel er m\u00e5ske v\u00e6ldig kedelig, men hvad med f\u00f8rste halvdel? Den er faktisk i n\u00e6sten den modsatte lejr, men dog ikke i en n\u00e6r s\u00e5 ekstrem grad. Det er sjovt og festligt, og bigbandet fyrer den virkelig af. Man forst\u00e5r for alvor deres tilstedev\u00e6relse p\u00e5 disse sange. Til trods for, at det p\u00e5 alle numre er h\u00f8jlydt, er der faktisk en vis dynamik. P\u00e5 \u00e5bningsnummeret\u00a0Let the Good Times Roll<\/em> f\u00e5r man ganske vist bl\u00e6sere for fuld udbl\u00e6sning med massere af konstant energi, men det andet nummer,\u00a0It Had to Be You<\/em> er faktisk ret langsom i tempoet. Der er dog stadig meget h\u00f8jlydte \u00f8jeblikke p\u00e5 nummeret. Track 3,\u00a0Alexander’s Ragtime Band<\/em> er ligesom\u00a0Let the Good Times Roll<\/em>\u00a0en virkelig sjov, hurtig sang, der bare aldrig lader sig sl\u00f8ve ned. det er virkelig sjov musik. Dynamisk falder track 4,\u00a0Two Years of Torture\u00a0<\/em>sig et eller andet sted imellem It Had to Be You<\/i> og\u00a0Let the Good Times Roll<\/em>. Det er en af pladens mest legesyge sange, og bigbandets storheds\u00f8jeblik er nok denne sang. Lidt langsomt bliver det igen med\u00a0When Your Lover Has Gone<\/em>, men der er store f\u00f8lelser p\u00e5 spil, der storladent bliver udtrykt af bl\u00e6serne.<\/p>\n

Track 6 hedder\u00a0Deed I Do<\/em>, og det er en af pladens bedste sange. Den er helt vildt sjov, og instrumentationen g\u00e5r godt over toppen. Det er en fed m\u00e5de at afslutte A-siden af vinylen. Men har man s\u00e5 reelt lyst til at vende pladen? Hvis man vil have 6 sange i tr\u00e6k, der har samme stemning, samme tempo,\u00a0stort set samme\u00a0instrumentation og n\u00e6sten ogs\u00e5 samme melodier. Det er helt\u00a0utroligt. Jeg vil anbefale, at hvis du lytter til denne plade, s\u00e5 b\u00f8r du alts\u00e5 bare springe helle denne halvdel af pladen over, m\u00e5ske med undtagelse af en enkelt sang. Den eneste sang p\u00e5 den halvdel, jeg rent faktisk har f\u00e5et et forhold til, er\u00a0Am I Blue<\/em>, der form\u00e5r at puste lidt liv ind i det hele med nogle kreativt brugte bl\u00e6sere. Ray Charles’ stemme er virkelig med til at s\u00e6lge denne plade, og hvis du endelig skulle finde p\u00e5 at lytte til anden halvdel, s\u00e5 g\u00f8r det for hans stemme. Han er en helt formidabel sanger, og selvom f\u00f8rste halvdel er mere imponerende i selv dette aspekt, s\u00e5 er han stadig meget dygtig til at give anden halvdel bare en lille smule liv. Jeg kan godt anbefale at lytte til f\u00f8rste halvdel af\u00a0The Genius of Ray Charles<\/em>, men som en helst\u00f8bt oplevelse, s\u00e5 holder den simpelthen ikke l\u00e6ngere.<\/p>\n