{"id":1100,"date":"2014-04-30T15:38:44","date_gmt":"2014-04-30T14:38:44","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1100"},"modified":"2017-10-25T22:17:33","modified_gmt":"2017-10-25T21:17:33","slug":"264-blood-sweat-tears-child-is-father-to-the-man-1968","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1100","title":{"rendered":"264 – Blood, Sweat & Tears – Child Is Father to the Man (1968)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Al Kooper var en af 60’ernes og 70’ernes st\u00f8rste producere, sangskrivere og musikere, men han er langt fra den mest kendte. Han har altid holdt sig meget bag andre navne, f.eks. Bob Dylan, Lynyrd Skynyrd og Stephen Stills, med hvem han har b\u00e5de skrevet, produceret og indspillet musik, men han havde faktisk ogs\u00e5 \u00e9n gruppe, hvor han var fast sangskriver og regul\u00e6rt medlem. De hed Blood, Sweat & Tears, og han var ganske vist kun med til at optage deres f\u00f8rste plade,\u00a0Child Is Father to the Man<\/em>, men denne er ogs\u00e5 i bredt omfang opfattet som deres bedste. P\u00e5 denne plade finder man 12 meget interessante numre, der blander vanlig pop og rock med klassisk musik og is\u00e6r jazz. Nogle sange, heriblandt den popul\u00e6re\u00a0I Love You More Than You’ll Ever Know<\/em>, er meget rendyrket bluesrock, bare hvor nogle ret jazzinspirerede messingbl\u00e6sere dog pepper stemningen lidt op, men langt st\u00f8rstedelen har meget tydelig inspiration fra jazzmusikken. Det tydeligste eksempel p\u00e5 dette er deres cover af Harry Nilssons\u00a0Without Her<\/em>, der lyder virkelig kraftigt p\u00e5virket af Stan Getz og Jo\u00e3o Gilbertos bossanovamusik. S\u00e5dan lyder originalen slet ikke, men det lyder helt perfekt i denne udgave.<\/p>\n

Albummet indledes med nummeret\u00a0Overture<\/em>, der spiller dele af diverse sange p\u00e5 pladen p\u00e5 strygere\u00a0i en meget kort medley. Dette er ogs\u00e5 tilf\u00e6ldet p\u00e5 afslutningen, der morsomt nok hedder\u00a0Underture<\/em>, og dette skaber en vis helhed omkring albummet, og f\u00e5r det hele til at lyde meget planlagt. Noget meget sjovt ved pladen er de mange covers, og jeg havde \u00e6rlig talt ikke udregnet, at disse var covers. Der er 5 forskellige, og de oprindelige sangskrivere er af s\u00e5 forskellig karakter som Tim Buckley, Randy Newman, Carole King og selvf\u00f8lgelig Harry Nilsson. Og disse f\u00e5r alle flot jazzglasur, som bare passer helt perfekt. Is\u00e6r er deres cover af den King-skrevne\u00a0So Much Love<\/em>, oprindeligt opf\u00f8rt af Steve Alaimo, bedst kendt med Dusty Springfield. Ingen udgave overg\u00e5r dog efter min mening den med Blood, Sweat & Tears, der form\u00e5r at v\u00e6re dynamisk, oprigtig og bombastisk p\u00e5 en og samme tid. Det er ganske smukt. De Kooper-skrevne sange fylder dog mest, og disse er ogs\u00e5 lavet specifikt til denne stil. De er virkelig sjove, og den interessante jazz-instrumentation g\u00f8r, at man hele tiden har noget at dykke ned i, hvis man bliver v\u00e6nnet til de f\u00e6ngende, progressive melodier.<\/p>\n

Der er ikke n\u00e6r s\u00e5 meget klassisk som jazz. De tydeligste klassiske \u00f8jeblikke er selvf\u00f8lgelig\u00a0Overture<\/em> og\u00a0Underture<\/em>, men\u00a0Meagans Gypsy Eyes<\/em> har et vidunderligt marchbeat og flotte, orkestrale bl\u00e6sere, der st\u00f8tter sangen godt, mens\u00a0The Modern Adventures of Plato, Diogenes and Freud<\/em>\u00a0stort set bare er et klassisk stykke med tekst p\u00e5. Strygerne er virkelig flot komponeret, og det fungerer godt som en af pladens sidste sange til at give lytteren noget nyt, selv efter, at man har h\u00f8rt s\u00e5 meget af pladen. Al Kooper er tydeligvis ogs\u00e5 stor fan af bluesmusik, og dette l\u00e6rer man is\u00e6r gennem numre som I Love You More Than\u00a0You’ll Ever Know <\/em>og\u00a0I Can’t Quit Her<\/em>, pladens nok bedst kendte sange, men mere end noget andet nummer, har\u00a0Somethin’\u00a0Goin’ On<\/em> bare en klassisk bluesmelodi. Den er dog stadig masser af jazz p\u00e5 alle tre numre, og det er virkelig sjovt.\u00a0Child\u00a0<\/em>Is Father to the Man<\/em> giver dig hele tiden nye former for musik. Det er et overfl\u00f8dighedshorn af kreativ sangskrivning og god albumdynamik. Den f\u00f8les som om, den er af tilpas l\u00e6ngde, og n\u00e5r man er f\u00e6rdig med pladen er man p\u00e5 en gang tilfreds, men man f\u00e5r ogs\u00e5 bare lyst til at h\u00f8re den igen og igen, hvilket let kan anbefales.<\/p>\n