{"id":1097,"date":"2014-04-28T22:48:54","date_gmt":"2014-04-28T21:48:54","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1097"},"modified":"2017-10-25T22:04:18","modified_gmt":"2017-10-25T21:04:18","slug":"265-creedence-clearwater-revival-cosmos-factory-1970","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1097","title":{"rendered":"265 – Creedence Clearwater Revival – Cosmo’s Factory (1970)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Jeg elsker virkelig en god gammeldags landlig stemning, og s\u00e5dan noget kan man tit f\u00e5 fra country-musik. Ofte finder jeg dog denne genre virkelig kedelig, men s\u00e5 er det jo dejligt, at visse bands kan form\u00e5 at f\u00e5 s\u00e5dan en stemning ind i noget mere r\u00e5 musik. Intet band har n\u00e6r s\u00e5 succesfuldt form\u00e5et dette som Creedence Clearwater Revival, der i perioden 1969 til 1970 fik udgivet hele fem albums, der udg\u00f8r n\u00e6sten hele deres diskografi. Den l\u00e6ngste af disse har den syrede titel\u00a0Cosmo’s Factory<\/em>, men den er liges\u00e5 nede p\u00e5 jorden som deres andre plader. \u00e5bningsnummeret, Ramble Tamble<\/em>,\u00a0kan dog godt narre dig, for introen virker som noget funk, og ca. 2 minutter inde f\u00e5r vi en lang instrumental passage, hvor den melankolske guitar er i fokus. Det varer nok lige lovlig lang tid, og nummeret ender med at vare hele 7 minutter. Det er et ret s\u00e6rt nummer at starte med, men p\u00e5 en eller anden m\u00e5de virker det, selv med alle sangens mangler. Det bliver meget dragende, og man kan stadig m\u00e6rke den landlige stemning ret tydeligt. Der er ingen pr\u00e6tention p\u00e5 dette nummer, de arbejder bare p\u00e5 en ny m\u00e5de, hvilket er interessant, og det g\u00f8r lytteren interesseret i at h\u00f8re mere.<\/p>\n

Resten af pladen er slet ikke n\u00e6r s\u00e5 syret som\u00a0Ramble Tamble<\/em>, men der er stadig masser af guf. Det best\u00e5r mere af det, man kender Creedence Clearwater Revival for, f.eks. covers af bluessange. De laver virkelig flotte udgaver af Bo Diddleys\u00a0Before You Accuse Me<\/em>\u00a0og Arthur Crudups\u00a0My Baby Left Me<\/em>, begge sange, jeg l\u00e6rt at kende igennem denne plade. De laver ogs\u00e5 et h\u00e6derligt cover af Smokey Robinsons\u00a0I Heard It Through the Grapevine<\/em>, bedst kendt med Marvin Gaye, og dette er endnu l\u00e6ngere end\u00a0Ramble Tamble<\/em>. I mods\u00e6tning til\u00a0Ramble Tamble<\/em> l\u00e6gger man dog slet ikke m\u00e6rke til l\u00e6ngden, for\u00a0de mange guitarsoloer er engagerende og dynamiske. Roy Orbisons\u00a0Ooby Dooby<\/em> bliver ogs\u00e5 fortolket,\u00a0og den er kun et af mange vilde, sjove rocknumre, der definerer Cosmo’s Factory<\/em> mere end noget andet. I samme kategori finder man numre som\u00a0Travelin’ Band<\/em>,\u00a0Up Around the Bend\u00a0<\/em>og\u00a0Run Through the Jungle<\/em>, alle fede, gennemt\u00e6nkte rocksange, som er lette at synge med p\u00e5. Man f\u00e5r virkelig lyst til at g\u00e5 amok p\u00e5 luftguitaren eller i det mindste bare nynne med, for disse guitarriffs er vildt\u00a0sk\u00e6gge.<\/p>\n

Der skal dog albumdynamik til, f\u00f8r pladen fungerer som helhed, ellers bliver man tr\u00e6t af alle de hurtige sange, og p\u00e5\u00a0Cosmo’s Factory<\/em> er de\u00a0mere stille\u00a0sange nok st\u00e6rkere end p\u00e5 nogen anden Creedence-plade.\u00a0Det er virkelig let at blive fuldst\u00e6ndig forelsket i den behagelige stemning og de f\u00e6ngende melodier p\u00e5\u00a0Lookin’ Out My Back Door<\/em>, \u00a0Who’ll Stop the Rain<\/em> og det smukke, sentimentale afslutningsnummer\u00a0Long as I Can See the Light<\/em>. Foruden den noget s\u00e6re \u00e5bning med\u00a0Ramble Tamble<\/em>, s\u00e5 er der kun to problemer p\u00e5 Cosmo’s Factory<\/em>, der er s\u00e5 v\u00e6sentlige, at jeg f\u00f8ler, jeg har brug for at g\u00e5 i dybden med dem. Det f\u00f8rste er, at alle disse covers distraherer meget fra deres identitet. Det g\u00f8r ikke noget fordi det er covers, men det er sange, der tydeligvis ikke er skrevet til dette album. Det er sv\u00e6rt at have s\u00e5 mange covers, og s\u00e5 stadig f\u00e5 resten til at h\u00e6nge perfekt sammen omkring det. Derudover f\u00f8les albummet kort. Det er ret s\u00e6rt, for det er deres l\u00e6ngste plade, og jeg har det ikke s\u00e5dan med mange\u00a0af deres langt kortere plader, men det har nok noget at g\u00f8re med, at Ramble Tamble\u00a0<\/i>l\u00e6gger op til meget mere. Ramble Tamble<\/i> er virkelig sangen, der ender med at bide dette album i halen, men det er stadig et rigtig godt album, der bare er fyldt med godt sammensatte mesterv\u00e6rker. Det er en let plade at anbefale.<\/p>\n