{"id":1094,"date":"2014-04-27T01:31:50","date_gmt":"2014-04-27T00:31:50","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1094"},"modified":"2017-10-25T22:03:25","modified_gmt":"2017-10-25T21:03:25","slug":"266-the-who-quadrophenia-1973","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1094","title":{"rendered":"266 – The Who – Quadrophenia (1973)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Da the Who debuterede i 1965 med deres glade poprock, ville de f\u00e6rreste nok have forudset, hvad de ville blive til. Selvom jeg elsker\u00a0The Kids Are Alright<\/em> og\u00a0I Can’t Explain<\/em> lige s\u00e5 h\u00f8jt som alle andre, s\u00e5 er det bare ikke noget, man ville tro, skulle blive til s\u00e5 progressive og intelligente plader som\u00a0Tommy<\/em>\u00a0og\u00a0Who’s Next<\/i>.\u00a0Tommy\u00a0<\/em>var en rockopera om en fyr, der grundet barndomstraumer ikke kan se, h\u00f8re eller tale, men han bliver senere hyldet som verdensmester i pinball, og dette g\u00f8r ham m\u00e6gtig nok til at kunne starte sin egen religion, efter en psykolog f\u00e5r hjulpet ham af med problemerne. Det er dybt latterligt, men det er virkelig gennemarbejdet og kreativt skrevet. Det er ogs\u00e5 s\u00e5 latterligt, at det under ingen omst\u00e6ndigheder m\u00e5tte gentages. Hvis the Who nogensinde skulle lave en ny rockopera, skulle den v\u00e6re radikalt anderledes fra\u00a0Tommy<\/em>, for ellers ville det bare f\u00f8les som en efterligning af deres tidligere succes. Og\u00a0efter mesterv\u00e6rket\u00a0Who’s Next<\/em> udgav de endnu en rockopera, Quadrophenia<\/i>, og denne er vitterligt noget helt andet. Den er seri\u00f8s, den tager sig selv seri\u00f8st, og den foreg\u00e5r under en ret s\u00e5 reel konflikt, nemlig den mellem rockere og mods i England.<\/p>\n

Vores hovedperson hedder Jimmy, og han er en mod, men han f\u00f8ler ikke rigtig, at han h\u00f8rer til iblandt dem. Han arbejder for h\u00e5rdt p\u00e5 at spille sej, og han er aldrig rigtig sig selv. Titlen p\u00e5 albummet er et spil p\u00e5 ordet skizofreni, men hvis man skal v\u00e6re helt teknisk handler albummet rettere om\u00a0dissociativ personlighedsspaltning, men det er ikke helt lige s\u00e5 f\u00e6ngende eller let at lave et ordspil om. Men Jimmy har alts\u00e5 fire forskellige personligheder: en h\u00e5rd type, en romantiker, en vanvittig og en deprimeret fyr – personligheder inspireret af gruppens fire medlemmer. Disse har hver en kendingsmelodi, der ogs\u00e5 musikalsk arbejder rigtig godt med at fort\u00e6lle om hvordan disse personligheder er. Man beh\u00f8ver stort set ikke teksterne for at forst\u00e5 det overordnede tema. P\u00e5 de to instrumentale numre, Quadrophenia<\/i> og\u00a0The Rock<\/em> st\u00e5r det hele stadig klart; der bliver revet l\u00f8s i sindet, der er konstante stemningsskift, og vores hovedperson er ved at bryde mentalt sammen. Der er flot brug af b\u00e5de strygere, horn, banjo, klaver og meget andet. Det meste af dette er spillet af guitarist Pete Townshend, der ogs\u00e5 har skrevet alle numre p\u00e5 pladen. Han f\u00e5r ikke altid den fortjente ros for sine pr\u00e6stationer som sangskriver, men han er virkelig noget af en vision\u00e6r.<\/p>\n

Det er faktisk mest af alt progressiv rock. Der er ikke meget, der adskiller\u00a0Quadrophenia<\/em> fra Genesis eller Marillion i deres kreative storhedstid. Hvis du synes, at progressiv rock er noget pomp\u00f8st, pr\u00e6tenti\u00f8st pis, s\u00e5 frygt dog ikke, for mange, der ikke kan udst\u00e5 genren, elsker af en eller anden grund stadig Quadrophenia<\/i>. Og det er velsagtens fordi, pladen f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt er lettere at tilg\u00e5 end det meste progressive rock, der p\u00e5 overfladen bare kan ligne noget langh\u00e5ret, ubegrundet bl\u00e6r p\u00e5 instrumenterne. Det er velsagtens ogs\u00e5 derfor\u00a0The Wall<\/em> af Pink Floyd er s\u00e5 popul\u00e6r. Ligesom\u00a0The Wall<\/em> og for den sags skyld\u00a0Tommy<\/em>, s\u00e5 er Quadrophenia\u00a0<\/i>et dobbeltalbum. Jeg siger ret ofte, at dobbeltalbummet er en farlig kunst, men med\u00a0Quadrophenia<\/em> er formen udnyttet rigtig godt. Man f\u00e5r dejligt mange facetter af historien, og dynamikken er ogs\u00e5 bare fantastisk. Det h\u00e6nger s\u00e5 godt sammen, at man slet ikke l\u00e6gger m\u00e6rke til, at pladen varer over 80 minutter. Quadrophenia<\/em> er et sandt mesterv\u00e6rk. Hvis du vil l\u00e6re progressiv rock at kende, er det et fantastisk sted at starte, og hvad end du leder efter en engagerende historie eller noget fed musik, s\u00e5 giver the Who dig det p\u00e5\u00a0Quadrophenia<\/em>.<\/p>\n