{"id":1089,"date":"2014-04-26T13:40:47","date_gmt":"2014-04-26T12:40:47","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1089"},"modified":"2017-10-25T22:02:34","modified_gmt":"2017-10-25T21:02:34","slug":"267-paul-simon-there-goes-rhymin-simon-1973","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1089","title":{"rendered":"267 – Paul Simon – There Goes Rhymin’ Simon (1973)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Paul Simon gjorde sig i 60’erne kendt som den ene halvdel af popduoen Simon & Garfunkel, der lavede nogle af \u00e5rtiets mest f\u00e6ngende og f\u00f8lelsesrige melodier. De lavede s\u00f8lle fem albums sammen, f\u00f8r de gik hver til sig. Begge startede solokarrierer, og den absolut mest succesfulde og imponerende af de to viste sig at v\u00e6re Simon. Han udgav sit f\u00f8rste soloalbum tilbage i 1965, da duoen stadig var sammen, men hans gennembrud som solokunstner var med hans anden plade,\u00a0Paul Simon\u00a0<\/em>fra 1972. Jeg er meget glad for den, men jeg holder ogs\u00e5 rigtig meget af hans tredje plade,\u00a0There Goes Rhymin’ Simon<\/em> fra 1973, der ligeledes er p\u00e5 niveau med det bedste, han lavede som en del af Simon & Garfunkel. Det er dog en noget anden form for musik, vi har her. I Simon & Garfunkel var der en stor fokus p\u00e5 folk, og dermed var der mange vokalharmonier og fokus p\u00e5 den akustiske guitar. P\u00e5\u00a0There Goes Rhymin’ Simon<\/em>\u00a0er der stadig meget akustisk guitar, men der er n\u00e6sten mere fokus p\u00e5 klaveret, men selv denne har ikke \u00a0n\u00e6r s\u00e5 stor fokus som Simons stemme. P\u00e5 mange af numrene optr\u00e6der backingvokalister, men de er normalt ikke s\u00e6rlig fremtr\u00e6dende.<\/p>\n

Hvad ang\u00e5r sangskrivningen, s\u00e5 har Simon v\u00e6ret mere inspireret af mere eksotisk musik. Der er ganske vist noget, der lyder s\u00e5 meget som amerikansk folk, at det n\u00e6sten ikke er til at tage fejl af, her navnlig den passende betitlede\u00a0American Tune<\/em>. Der er dog sange som Was a Sunny Day<\/em>, hvor man virkelig bare har lyst til at dase under en palmegren i troperne, og p\u00e5 den klavertunge\u00a0One Man’s Ceiling is Another Man’s Floor\u00a0<\/i>er der en lyd, der minder meget om klassisk europ\u00e6isk musik. Netop denne sang har en meget s\u00e6rpr\u00e6get vekslen mellem versene – det lyder lidt som om, det er en to-tre vidt forskellige sange, der bare er smidt sammen, men de udg\u00f8r en meget dragende helhed. Det bedste eksempel er dog nok\u00a0Loves Me Like a Rock<\/em>, pladens muligvis bedste sang, hvor Simon rent faktisk har f\u00e5et et gospelkor til at synge med. De fylder en hel del, og da denne sang afslutter albummet, bliver det til et meget fyldestg\u00f8rende klimaks. F\u00f8lelserne er generelt ret simple i l\u00f8bet af hele pladen. Der er nogle entydigt glade sange, nogle entydigt triste sange, og andre simple f\u00f8lelser er ogs\u00e5 afspejlet. Det lyder m\u00e5ske som et problem, men det er det ikke rigtig. Hvis der ikke var n\u00e6r s\u00e5 meget at dykke ned i musikalsk, s\u00e5 var det, men det er mest af alt en slags stil, han v\u00e6lger at f\u00f8lge, og han f\u00f8lger den elegant.<\/p>\n

Det, der dog g\u00f8r, at\u00a0There Goes Rhymin’ Simon\u00a0<\/em>er en sublim plade, er at Simon er en genial sangskriver. Sangene p\u00e5 denne plade er mere end bare vers og omkv\u00e6d, det er noget mere kompliceret. Det er ikke total improvisationsjazz, langt fra, det f\u00f8les faktisk meget poppet. Men hvis man dykker ned i sangene, vil man opdage, at der er taget mange friheder med sangskrivningen. Der leges meget med tempo p\u00e5 numre som Kodachrome\u00a0<\/i>og\u00a0One Man’s Ceiling Is Another Man’s Floor<\/em>, mens numre som\u00a0American Tune<\/i> og\u00a0Something So Right<\/em>\u00a0bev\u00e6ger sig meget i volumen, is\u00e6r ved hj\u00e6lp af strygere. I l\u00f8bet af hele albummet er der flot vekslen mellem letsindige numre som\u00a0Was a Sunny Day<\/em> og de mere dybsindige numre som\u00a0Tenderness<\/em>. Det er rigtig smukt opbygget. Hvis man endelig skulle sige noget negativt, s\u00e5\u00a0er Simons stemme af og til en smule irriterende p\u00e5 omkv\u00e6det til Was a Sunny Day<\/em>, men det \u00f8del\u00e6gger ikke sangen og da slet ikke albummet. There Goes Rhymin’ Simon<\/i> er en formidabel popplade. Hvis alle popnumre var bare halvt s\u00e5 gennemt\u00e6nkte som dem p\u00e5 denne plade, s\u00e5 ville verden v\u00e6re et meget bedre sted. Paul Simon er en genial sangskriver, og\u00a0There Goes Rhymin’ Simon<\/em> er et af hans store mesterv\u00e6rker.<\/p>\n