{"id":107,"date":"2013-02-11T14:07:12","date_gmt":"2013-02-11T13:07:12","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=107"},"modified":"2017-10-22T10:50:46","modified_gmt":"2017-10-22T09:50:46","slug":"274-parliament-mothership-connection-1975","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=107","title":{"rendered":"274 – Parliament – Mothership Connection (1975)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Funkguden George Clintons grupper Funkadelic og Parliament er to af de vigtigste navne, funkmusik har oplevet. Parliaments st\u00f8rste v\u00e6rk er uden tvivl deres fjerde\u00a0album, som ogs\u00e5 var Clintons kommercielle gennembrud. Pladen \u00e5bner med en radiov\u00e6rt, der introducerer pladen som var den et radioprogram. Disse radiov\u00e6rter g\u00e5r over i omkv\u00e6det til\u00a0P-Funk (Wants to Get Funked Up)<\/em>. Versene i denne sang er det rene spoken word, der kommer fra disse radiov\u00e6rter, og det hele h\u00e6nger bare enormt godt sammen. Der er en god vekslen mellem det meget festlige omkv\u00e6d og den rolige radiov\u00e6rt. Denne radiov\u00e6rt elsker bare funkmusik, og hans gl\u00e6de smitter s\u00f8rme godt af. I slutningen af sangen bliver det hele meget jazzet, b\u00e5de i klaver og bl\u00e6sere, der virkelig lyder som noget direkte ud af en jazzbar i den amerikanske undergrund. Efter det, s\u00e5 g\u00e5r det bare l\u00f8s for fuld skrue med omkv\u00e6det, der stadig har alle jazzelementerne, men der bliver bare skruet op til niveau 11 her. Det forts\u00e6tter med\u00a0Mothership Connection (Star Child)<\/em>, der bliver fortalt fra synspunket af et rumv\u00e6sen, der kommer til Jorden for at\u00a0bringe hellig funk til os d\u00f8delige. Og det g\u00f8r han s\u00f8rme ogs\u00e5 med et enormt f\u00e6ngende omkv\u00e6d, morsom spoken word og festlig instrumentation.<\/p>\n

Disse to er nogle af albummets mest popul\u00e6re numre, men det mindre popul\u00e6re er ogs\u00e5 virkelig godt. Science Fiction-temaet forts\u00e6tter p\u00e5\u00a0Unfunky UFO<\/em>, hvor Jorden bliver invaderet af en UFO\u00a0fra solen, hvor man bare ikke har styr p\u00e5 funk. De beder derfor os jordboere om at l\u00e6re dem\u00a0funkens kundskaber. Det er dejligt latterligt, og det er kompositorisk en flot opbygget sang, der g\u00e5r frem og tilbage mellem forskellige stykker, der lyder meget forskelligt, men har god sammenh\u00e6ng og er enormt f\u00e6ngende. Det n\u00e6ste nummer hedder\u00a0Supergroovalisticprosifunkstication<\/span><\/em>, og det er som s\u00e5dan ikke andet end et omkv\u00e6d og af og til et ganske simpelt b-stykke. Det, der f\u00e5r nummeret til at holde i 5 minutter er mest instrumentationen. Der er nogle fine instrumentale passager mellem omkv\u00e6dene, men tit k\u00f8rer den kreative, eksperimenterende instrumentation ogs\u00e5 bare rundt under omkv\u00e6det. Der er s\u00e6rt nok is\u00e6r fokus p\u00e5 skralde og synthesizer, hvilket er en interessant kombination.\u00a0Handcuffs\u00a0<\/em><\/span>er et ligeledes en virkelig sjov sang. Der bliver festet for fuld dr\u00f8n med det sjove omkv\u00e6d, og p\u00e5 denne sang er versene ogs\u00e5 bare til at danse l\u00f8s til. Sangerne g\u00e5r mange gange over toppen, og der bliver godt gammeldags sexet. Sangens brug af vokalisterne er helt magel\u00f8s, og det lyder bare euforisk.<\/p>\n

S\u00e5 kommer albummets st\u00f8rste hit,\u00a0Give Up the Funk (Tear the Roof off the Sucker)<\/em>. Lige fra den flotte basvokal, der \u00e5bner sangen, er der d\u00f8mt fest, og s\u00e5 snart der g\u00e5r gang i falsetkoret, er der d\u00f8mt dansefest. Der er lag p\u00e5 lag af interessante musikalske valg her, og de lyder dr\u00f8ngodt. Der er godt gang i synthesizeren, og den g\u00f8r nogle ret vilde ting. Basvokalisten og falsetkoret lyder ogs\u00e5 helt sublime oven i hinanden, og jeg kan bare ikke f\u00e5 nok af denne sang. Der er ikke nogen vers, det er bare ligesom\u00a0Unfunky UFO<\/em>\u00a0en serie af elementer, der lyder virkelig godt i kontinuitet af hinanden – og det virker s\u00e5 godt, at man stadig har lyst til mere efter n\u00e6sten 6 minutter. Afslutningsnummeret hedder\u00a0Night of the Trumpasorus Peoples<\/em>, og det er nok \u00e6rlig talt albummets svageste sang. Den er dog stadig virkelig kreativt med sit afrikansk inspirerede vr\u00f8vlekor og den vilde synthesizer. Foruden en smule af begyndelsen p\u00e5 sangen, s\u00e5 er der ingen reel tekst, kun vr\u00f8vleord og instrumentation. Synthesizeren virker ikke altid fokuseret, og af og til lyder den mest af alt som pruttelyde. Om dette er frivilligt eller ej \u00e6ndrer ikke p\u00e5, at det er meget distraherende. Det er dog et rigtig kreativt nummer, der afslutter en af de bedste funkplader nogensinde.<\/p>\n