{"id":1029,"date":"2013-01-06T23:01:50","date_gmt":"2013-01-06T22:01:50","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1029"},"modified":"2017-10-22T00:14:20","modified_gmt":"2017-10-21T23:14:20","slug":"289-al-green-call-me-1973","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1029","title":{"rendered":"289 – Al Green – Call Me (1973)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>N\u00e5r man snakker de store mandlige soulsangere, er der typisk tre navne, der kommer frem f\u00f8r resten: Stevie Wonder, Otis Redding og Marvin Gaye. Dette er nok fordi disse i mods\u00e6tning til konkurrenterne blev lige s\u00e5 kendte gennem deres albums som deres singler. Med en sanger som Al Green er det dog de fleste, der ikke ejer andet af ham end den yderst fine Greatest Hits<\/em>. Men han lavede skam ogs\u00e5 gode plader, og anmelderne har rost dem til skyerne, selvom ingen af dem har f\u00e5et samme status som\u00a0Innervisions<\/em>,\u00a0Otis Blue<\/em> eller\u00a0What’s Going On<\/em>. Et af de mest popul\u00e6re er hans sjette album,\u00a0Call Me<\/em>, der \u00e5bner virkelig st\u00e6rkt med Call Me (Come Back Home)<\/i>. Den handler om l\u00e6ngsel efter modparten oven p\u00e5 at have sl\u00e5et op. Det er et gennemg\u00e5ende tema p\u00e5 pladen, og Greens l\u00e6ngsel og k\u00e6rlighed her virker oprigtig, og man kan da n\u00e6sten ikke andet end at have lyst til at kramme ham, n\u00e5r han charmerer sig ind i dit hjerte med sin falset. Det bliver lidt langsommere med\u00a0Have You Been Making Out O.K.<\/em>, der er et meget omsorgsfuldt spin p\u00e5 temaet fra f\u00f8rste sang. Og s\u00e5 har den ogs\u00e5 de smukkeste strygere.<\/p>\n

P\u00e5 Stand Up<\/em> er hornene i starten meget gribende, og tematisk er den ret motiverende. Det er nok ikke pladens st\u00e6rkeste melodi, det ville v\u00e6re synd at sige, men Greens charme kan g\u00f8re meget, og instrumentationen er ogs\u00e5 virkelig st\u00e6rk. En af mine personlige favoritter p\u00e5 pladen er Greens cover af Hank Williams’ ber\u00f8mte country-sang\u00a0I’m So Lonesome I Could Cry<\/em>. Jeg er ikke s\u00e5 glad for originalen, men denne udgave er virkelig, virkelig god. Mange vil nok end ikke l\u00e6gge m\u00e6rke til, at det er Williams-sangen, selv opdagede jeg det oprindeligt, da titlen for f\u00f8rste gang blev sunget. Det bliver da virkelig bl\u00f8dt med\u00a0Your Love Is Like the Morning Sun<\/em>. Det er en virkelig fin lille sang, der er virkelig skr\u00f8belig og \u00f8m. Det er den slags fine soulmusik, som Al Green bare var verdensmester i at skrive dengang. Men underligt nok er min yndlingssang p\u00e5 pladen en ret atypisk sang for Green. Det er en ret festlig, funky og ret bitter sang ved navn\u00a0Here I Am (Come and Take Me)<\/em>. Ovenp\u00e5 s\u00e5 fint at have sagt “jeg savner dig” og “hvordan har du det?” tidligere p\u00e5 albummet, s\u00e5 g\u00e5r han amok med passiv aggression her.<\/p>\n

Al Green vender tilbage til covers af country-sange med\u00a0Funny How Time Slips Away<\/em>\u00a0af Billy Walker, skrevet af Willie Nelson. Jeg har stort set f\u00f8rst nu fundet ud af, at dette er et cover, for det lyder ret naturligt i soul-udgaven. Det ender dog med at v\u00e6re et af de svagere numre, hovedsageligt p\u00e5 grund af instrumentationen og is\u00e6r p\u00e5 grund af trommerne. Sangen m\u00e5tte ogs\u00e5 godt v\u00e6re lidt kortere, men den er virkelig godt skrevet.\u00a0You Oughta Be With Me<\/em> er en af de allerbedste sange p\u00e5 pladen. Den minder m\u00e5ske end kende mere end hvad godt er om Greens megahit\u00a0Let’s Stay Together<\/em> p\u00e5 visse punkter, men derudover er det en af de mest k\u00e6rlige sange, Green har lavet. Hvis man tager dem i kontekst med alle disse sange om at sl\u00e5 op, s\u00e5 f\u00f8les det her som om, han starter p\u00e5 en frisk, og instrumentationen udvikler sig virkelig godt her. Green ville senere blive gospelsanger, og hans f\u00f8rste religi\u00f8se sang er at finde p\u00e5\u00a0Call Me<\/em>, og den hedder\u00a0Jesus Is Waiting<\/em>. Jeg indr\u00f8mmer, at jeg ikke er stor fan af religi\u00f8s musik, men dennes instrumentation er virkelig fed, selvom sangen nok er lidt langtrukken. Call Me\u00a0<\/i>er en virkelig solid plade. Den er ikke perfekt, men den er absolut noget for soul-fans.<\/p>\n