{"id":1026,"date":"2013-01-05T22:43:31","date_gmt":"2013-01-05T21:43:31","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1026"},"modified":"2017-10-22T00:14:14","modified_gmt":"2017-10-21T23:14:14","slug":"290-talking-heads-talking-heads-77-1977","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1026","title":{"rendered":"290 – Talking Heads – Talking Heads: 77 (1977)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Talking Heads udm\u00e6rkede sig i slutningen af 70’erne og starten af 80’erne virkelig med deres legesyge pop-rock, der form\u00e5ede at finde en perfekt middelvej mellem syrede Brian Eno og mere folkellige navne som 10cc og Steve Miller. De rammer allerede plet med deres f\u00f8rste plade,\u00a0Talking Heads: 77\u00a0<\/em>fra, du g\u00e6ttede det, 1977. Herp\u00e5 f\u00e5r man f\u00f8rst og fremmest deres klassiske single\u00a0Psycho Killer<\/em>, men der er skam mere end blot det at komme efter. F.eks. er der det sjove \u00e5bningsnummer,\u00a0Uh-Oh, Love Comes to Town<\/em>, der danner et godt grundlag for at kunne forst\u00e5 gruppen. De er sjove, de er p\u00e5 overfladen ikke specielt seri\u00f8se, men de er virkelig dygtige sangskrivere, og der er faktisk meget at dykke ned i. Og som albummet forts\u00e6tter, bliver det sidste, jeg sagde, virkelig tydeligt. Sangskrivningen er rigtig unik, og dette kan man takke forsanger og guitarist David Byrne for. Han har skrevet n\u00e6sten hele pladen p\u00e5 egen h\u00e5nd, lige med undtagelse af\u00a0Psycho Killer<\/em>, som han skrev sammen med trommeslager Chris Frantz og bassist Tina Weymouth.<\/p>\n

Nogle gange kritiserer jeg albums for, at de ikke h\u00e6nger s\u00e6rlig godt sammen eller udnytter albumformatet s\u00e6rlig godt. Det g\u00f8r\u00a0Talking Heads: 77<\/em> dog, og det g\u00f8r den med stil. Det starter uskyldigt nok med\u00a0Uh-Oh, Love Comes to Town<\/em>, og som albummet bev\u00e6ger sig fremad, bliver hele lyduniverset mere og mere sindssygt. Det betyder dog slet ikke, at alle h\u00f8jdepunkterne findes til sidst. Sagen er nemlig, at Talking Heads bev\u00e6ger sig meget vidt omend balanceret rundt i hele f\u00f8lelsesspektret i l\u00f8bet af albummet. Som pladen g\u00e5r fremad bliver f\u00f8lelserne bare mere komplicerede og enorme. Det store klimaks kommer da med de fuldkommen maniske sange\u00a0Psycho Killer\u00a0<\/em>og\u00a0Pulled Up<\/em>. Det er en interessant dynamik, og albummet f\u00f8les derfor meget levende. Det er n\u00e6rmest som at se en virkelig god dramatisk film, s\u00e5 n\u00e6rv\u00e6rende er det. Udover sangskrivningen er David Byrnes indlevning ogs\u00e5 helt fantastisk, og det g\u00f8r det hele meget reelt.<\/p>\n

Men noget af det bedste ved gruppen er, at det ikke er s\u00e5 artsy-fartsy igen. Det minder faktisk i grunden ret meget om punk-musik, selv p\u00e5 de lystigere numre. Der er masser af punket attitude i instrumentationen. Det er noget mere kompliceret at spille, men man kan let m\u00e6rke deres r\u00f8dder i punkgenren. De er vilde og uregerlige, og man ved aldrig rigtig, hvor man har dem. Der er dog ogs\u00e5 meget pop over deres sange. De er alle utroligt f\u00e6ngende. Jeg kan stort set ikke t\u00e6lle hvor mange gange, jeg har sunget med p\u00e5 sange som\u00a0Happy Day<\/em>,\u00a0Don’t Worry About the Government<\/em> eller selvf\u00f8lgelig\u00a0Psycho Killer<\/em>. Tekstuniverset p\u00e5 Talking Heads: 77<\/em>\u00a0er ogs\u00e5 noget for sig. De kaldte deres n\u00e6ste plade for\u00a0More Songs About Buildings and Food<\/em>, og det er faktisk ikke helt upassende, for s\u00e5danne ting er ikke meget ulig det, du rent faktisk ville kunne finde p\u00e5\u00a0Talking Heads: 77<\/em>. Der bliver g\u00e5et godt op i banaliteter og ligegyldigheder, og det skaber et smukt, levende univers. At v\u00e6re i selskab med David Byrne, Tina Weymouth, Chris Frantz og Jerry Harrison er altid dejligt, og Talking Heads: 77\u00a0<\/i>er et af deres bedste albums.<\/p>\n