{"id":1022,"date":"2013-01-04T22:56:32","date_gmt":"2013-01-04T21:56:32","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1022"},"modified":"2017-10-20T13:15:40","modified_gmt":"2017-10-20T12:15:40","slug":"291-bob-dylan-the-band-the-basement-tapes-1975","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1022","title":{"rendered":"291 – Bob Dylan & The Band – The Basement Tapes (1975)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>P\u00e5 overfladen virker\u00a0The Basement Tapes <\/em>fra 1975\u00a0som et forholdsvist almindeligt album. Det er Bob Dylan og the Band, der laver musik sammen, og de laver bare nogle fede sange. Men pladens historie er mere kompliceret end som s\u00e5. The Band fik deres ber\u00f8mmelse som Bob Dylans backingband p\u00e5 turn\u00e9er i 1965, og de fortsatte p\u00e5 dette job i noget tid, og det er tit sket, at de har turneret sammen, ogs\u00e5 i nyere tid. Dylan og the Band begyndte i 1967 da at optage en r\u00e6kke sange i bassist Rick Dankos k\u00e6lder. Mange af disse sange ville senere dukke op p\u00e5\u00a0The Basement Tapes<\/em>. Dette udg\u00f8r ca. tre fjerdedele af dobbeltalbummet. Den sidste fjerdedel best\u00e5r af numre, the Band optog uden Dylan mellem 1967 og pladens udgivelse i 1975. Det er en hel masse information lige at sluge, og er det virkelig n\u00f8dvendigt for at nyde pladen? Det vil jeg ikke g\u00f8re mig klog p\u00e5, men oplevelsen giver mere mening, hvis man kender til alt dette, og det forklarer meget, man ellers kunne undre sig over.<\/p>\n

For eksempel forklarer det, at fejl ofte sker, is\u00e6r p\u00e5 optagelserne med Dylan. Dylan glemmer tit at synge med p\u00e5 tidspunkter, og the Band kan godt komme til at spille forkert. Lyden er heller ikke altid lige den bedste. Men pladen hedder\u00a0The Basement Tapes<\/em>, og den varer over en time. Man f\u00e5r underligt let ved at tilgive s\u00e5dan noget. Det f\u00f8les mere r\u00e5t og frit, og man kan m\u00e6rke, at den var optaget i en k\u00e6lder. Dylans sangskrivning er ogs\u00e5 ulig det, man ellers kender ham for. Melodierne er ofte ret simple og blues-inspirerede – ja, Apple Suckling Tree\u00a0<\/em>k\u00f8rer n\u00e6rmest direkte over Little Walter-sangen\u00a0My Babe<\/em>. Lyrikken er som s\u00e6dvanlig helt fantastisk, men da melodierne ikke tillader n\u00e6r s\u00e5 mange versef\u00f8dder som f.eks.\u00a0Like a Rolling<\/em> Stone<\/em>,\u00a0Hurricane<\/em>\u00a0eller\u00a0Subterrarian Homesick Blues<\/em>. Det er helt fantastisk at h\u00f8re ham spille rollen af en fulderik p\u00e5\u00a0Please Mrs. Henry <\/em>eller hans kryptiske poesi p\u00e5\u00a0This Wheel’s on Fire<\/em>. The Band er ogs\u00e5 dygtige musikere. De sange, Dylan ikke er med p\u00e5, er stadig virkelig gode, og de passer stilm\u00e6ssigt godt ind p\u00e5 albummet. Nogle er m\u00e5ske af lidt for god lydkvalitet, men det er ogs\u00e5 det.
\n<\/em><\/p>\n

Melodierne er alle godt skrevet, og sangene er meget samme stilart. Pladen kunne med lethed have v\u00e6ret en af mine absolutte yndlinge med Dylan, hvis den bare ikke var s\u00e5 ufokuseret. Ja, sangene passer i lyd og sangskrivning godt sammen, man fornemmer en r\u00f8d tr\u00e5d, men da sangene aldrig rigtig var tilt\u00e6nkt et sammenh\u00e6ngende album, g\u00f8r det, at l\u00e6ngden p\u00e5 pladen bliver mere fremtr\u00e6dende end p\u00e5 andre dobbelte Dylan-plader som\u00a0Blonde on Blonde\u00a0<\/em>og\u00a0Time Out of Mind<\/em>. Der er ikke nok fokus p\u00e5 dynamik eller samspil mellem de individuelle numre. Det g\u00f8r, at det kan ende med at virke en smule ensformigt. Man kunne nok have l\u00f8st dette ved at g\u00f8re albummet kortere og s\u00e5 udgive det i to volumener, hvilket nok er \u00e5rsagen til, at selv cd-udgaven best\u00e5r af to dele. R\u00e6kkef\u00f8lgen er der dog tydeligvis t\u00e6nkt over, og det er lidt som at h\u00f8re en godt sammensat opsamling, hvilket det vel teknisk set ogs\u00e5 er. Den allerst\u00f8rste ros skal pladen have for at afslutte med den dramatiske\u00a0This Wheel’s on Fire<\/em>, som the Band ogs\u00e5 har optaget en udgave af til deres debutplade. Den fungerer dog efter min mening bedst, n\u00e5r Dylan ogs\u00e5 er med. The Basement Tapes er fuld af fantastiske sange, men som plade er den ikke helt s\u00e5 helst\u00f8bt, som den kunne have v\u00e6ret.<\/p>\n