{"id":1017,"date":"2013-01-03T19:32:40","date_gmt":"2013-01-03T18:32:40","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1017"},"modified":"2017-10-20T07:40:33","modified_gmt":"2017-10-20T06:40:33","slug":"292-the-velvet-underground-white-lightwhite-heat-1968","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1017","title":{"rendered":"292 – The Velvet Underground – White Light\/White Heat (1968)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Hvis du s\u00e5 meget som bare n\u00e6vner The Velvet Underground i min n\u00e6rhed, kan du g\u00f8re mig usandsynligt glad. Min yndlingssang af den eksperimentelle gruppe er en 17 minutter lang protopunk-sang ved navn Sister Ray<\/em>. Den findes p\u00e5 gruppens anden plade,\u00a0White Light\/White Heat<\/em>\u00a0fra 1968. Denne plade \u00e5bner med et titelnummer, der blander noget af den mest st\u00f8jende rockmusik, man kunne finde dengang med en meget blues-inspireret melodi og backingvokalister, der mest af alt lyder af doo-wop. Det er ikke den bedste lydkvalitet i verden, men det l\u00e6gger flot grund for det, pladen kommer til at v\u00e6re. Det andet nummer,\u00a0The Gift<\/em>, har meget st\u00f8jende instrumentation i h\u00f8jre speaker og spoken word l\u00e6st op af bandets bassist, bratschist og organist, John Cale, i den venstre. John Cales stemme er i mods\u00e6tning til musikken meget rolig, hvilket f\u00e5r begge til at springe ud. Han fort\u00e6ller en virkelig morsom historie, som jeg helst ikke vil afsl\u00f8re slutningen p\u00e5, men jeg vil da fort\u00e6lle, at det handler om en mand, der sender sig selv med posten.<\/p>\n

Albummet forts\u00e6tter st\u00e6rkt med det tredje nummer,\u00a0Lady Godiva’s Operation<\/em>. Denne sang form\u00e5r p\u00e5 en eller anden s\u00e6r m\u00e5de at v\u00e6re b\u00e5de stille og larmende, i instrumentation s\u00e5vel som sang. De g\u00e5r begge meget fint frem og tilbage mellem det s\u00e5 hurtigt, at det f\u00f8les som om, det sker p\u00e5 en og samme tid. Sangen virker meget simpel omend excentrisk i starten, men som tiden g\u00e5r, bliver den mere og mere bindegal, is\u00e6r i vokalen, men instrumentationen udvikler sig ogs\u00e5. Det er interessant, at s\u00e5 meget kan ske, for melodien er uhyre simpel. En ligeledes simpel melodi er den efterf\u00f8lgende\u00a0Here She Comes Now<\/em>, der ogs\u00e5 starter meget stille ud. Den er mere diskret end Lady Godiva’s Operation<\/em> i sin udvikling, men den er der skam. Det er en virkelig fed melodi, og gruppens excentricitet er virkelig tydelig her. Den fungerer m\u00e5ske bedre i kontekst, end den g\u00f8r p\u00e5 egen h\u00e5nd, men den er stadig et eksempel p\u00e5 fantastisk sangskrivning. P\u00e5 albummet markerer den som albummets uden tvivl roligste sang overgangen mellem en rolig omend stadig st\u00f8jende f\u00f8rste halvdel, og det st\u00f8jorgie, der er anden halvdel.<\/p>\n

Lige fra f\u00f8rste tone p\u00e5\u00a0I Heard Her Call My Name<\/em> er der d\u00f8mt st\u00f8j for fuld skrue. Det er st\u00f8jende i starten, og det bliver helt vanvittigt, som den skrider fremad. Efter det f\u00f8rste minut, hvor der er sang, der k\u00f8rer efter en egentlig melodi, s\u00e5 g\u00e5r det brat over i en kort guitarsolo p\u00e5 et halvt minut. S\u00e5 kommer endnu et decideret vers, men s\u00e5 g\u00e5r den igen brat over i en st\u00f8jende guitarsolo, der varer halvdelen af sangen, over 2 minutter. Men det er ikke langt, og det er ikke st\u00f8jende, hvis man sammenligner det med afslutningsnummeret, den efter min mening bedste sang p\u00e5 pladen. Sangen hedder som tidligere sagt\u00a0Sister Ray<\/em> og varer over 17 minutter. Den k\u00f8rer n\u00e6sten hele vejen igennem p\u00e5 et meget simpelt riff, og det hele er dejligt distorteret og st\u00f8jende. Teksten handler om vold, stoffer, homoseksualitet og transvestitter, og med linjer som\u00a0“She’s busy sucking on my ding-dong”\u00a0<\/em>og vilde orgelsoloer, der bare overfalder hinanden. Det er et fantastisk nummer, men jeg indr\u00f8mmer at det langt fra er noget for alle. Det er dog noget for mig, og det er en v\u00e6sentlig del af \u00e5rsagen til, at\u00a0White Light\/White Heat<\/em> er en fantastisk plade.<\/p>\n