{"id":1013,"date":"2012-12-29T22:57:03","date_gmt":"2012-12-29T21:57:03","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1013"},"modified":"2017-10-20T07:23:32","modified_gmt":"2017-10-20T06:23:32","slug":"295-the-smiths-meat-is-murder-1985","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1013","title":{"rendered":"295 – The Smiths – Meat is Murder (1985)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>The Smiths er et af mine absolutte yndlingsbands. De er nok et eller andet sted i min top 10. Johnny Marr og Morrissey er nogle af de bedste sangskrivere nogensinde, og deres st\u00e6rke personligheder passer rigtig godt sammen. En god kandidat til min yndlingsplade i deres diskografi er\u00a0Meat is Murder<\/em>. Den \u00e5bner energisk med den sjove\u00a0The Headmaster Ritual<\/em>, der handler om mobning i skolelivet i Manchester. Omkv\u00e6det er jodlede vr\u00f8vleord, og hvor min beskrivelse m\u00e5ske lyder latterlig, s\u00e5 udtrykker de virkelig smukt den pinsel, Morrissey g\u00e5r igennem – men samtidig er<\/em> det enormt latterligt, og denne tvetydighed g\u00f8r, at man b\u00e5de kan grine og gr\u00e6de til the Smiths. Det forts\u00e6tter med\u00a0Rusholme Ruffians<\/em>, der k\u00f8rer over et sjovt rockabilly-riff. Det er en sang om en helt masse forskellige ting, der sker, b\u00e5de gode og d\u00e5rlige ting, men uanset hvad siger omkv\u00e6det altid\u00a0“and though I walk home alone”<\/em>, men de vender den dog ogs\u00e5 om og siger\u00a0“but my faith in love is still devout”<\/em>.<\/p>\n

Pladens m\u00e5ske bedste sang kommer da, og det er en virkelig velskrevet, flydende sang ved navn\u00a0I Want the One I Can’t Have<\/em>. Det er en let sang at relatere til, og man kan angribe den fra mange forskellige vinkler. P\u00e5 den ene side kan den handle om homoseksualitet, den kan ogs\u00e5 handle om at v\u00e6re forelsket i en, der er for ung, og det er ikke helt usandsynligt, at den bare handler om “almindelig” ulykkelig k\u00e6rlighed. Og s\u00e5 er det en af de bedste melodier, gruppen nogensinde har haft h\u00e6nderne i. Den g\u00e5r meget naturligt over i\u00a0What She Said<\/em>, der er endnu et mesterv\u00e6rk i denne flotte stribe at velskrevne, godt konstruerede, legesyge, energiske, lystige s\u00e5vel som ulykkelige sange, der er i overflod p\u00e5 dette album. Den er lige til at skr\u00e5le med p\u00e5. Nu har der v\u00e6ret en del hurtigere sange, s\u00e5 der kommer noget behagelig variation med den langsommere\u00a0That Joke Isn’t Funny Anymore<\/em>, der er en af de mere interessant opbyggede sange p\u00e5 pladen. Den best\u00e5r af mange ulig dele, men den f\u00f8les lige s\u00e5 naturlig som enhver anden sang p\u00e5 pladen, og den er umanerligt f\u00e6ngende.<\/p>\n

P\u00e5 visse udgaver ville vi nu f\u00e5 den klassiske\u00a0How Soon Is Now?<\/em>, men den er ikke p\u00e5 originaludgaven, s\u00e5 den g\u00e5r jeg udenom. Til geng\u00e6ld kommer der gang i den igen med\u00a0Nowhere Fast<\/em>. Den blander virkelig smukt det melankolske med det morsomme, som kun the Smiths kan, og Johnny Marr spiller en helt fantastisk guitarmelodi. Der bliver skruet lidt ned for tempoet igen p\u00e5 den smukke\u00a0Well I Wonder<\/em>. Denne k\u00f8rer i h\u00f8jere grad end det meste andet p\u00e5 pladen p\u00e5 sin instrumentation, der er formidabelt sk\u00f8n. Den sidste halvdel af sangen sv\u00e6ver mest af alt rundt i en smuk ekstase, som bliver formidlet sk\u00f8nt gennem Morrisseys falset. Jeg m\u00e5 ogs\u00e5 rose pladens n\u00e6stsidste nummer,\u00a0Barbarism Begins at Home<\/em>, der handler om at afstraffe b\u00f8rn gennem vold, hvilket Morrisseys sm\u00e5 skrig mellem versene fort\u00e6ller p\u00e5 ret enest\u00e5ende vis. Melodien er fantastisk, og lyrikken er meget levende. Afslutningsnummeret p\u00e5\u00a0Meat is Murder<\/em> er et titelnummer, og sjovt nok handler det om vegetarisme. Jeg ved, at jeg som vegetar nok er en smule forudindtaget hvad ang\u00e5r denne sang, men jeg har elsket den f\u00f8r jeg blev vegetar – det er en meget overbevisende meddelelse, om du s\u00e5 vil kalde det propaganda eller noget. Det er i alle fald en st\u00e6rk og grum, melodi, der smukt afslutter et sandt mesterv\u00e6rk af et album.
\n<\/em><\/p>\n