{"id":1008,"date":"2012-12-13T19:35:01","date_gmt":"2012-12-13T18:35:01","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1008"},"modified":"2017-10-20T07:05:14","modified_gmt":"2017-10-20T06:05:14","slug":"300-public-enemy-fear-of-a-black-planet-1990","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1008","title":{"rendered":"300 &#8211; Public Enemy &#8211; Fear of A Black Planet (1990)"},"content":{"rendered":"<p><a href=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/12\/300.jpg\"><img decoding=\"async\" loading=\"lazy\" class=\"size-medium wp-image-2825 alignleft\" src=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/12\/300-300x300.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"300\" srcset=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/12\/300-300x300.jpg 300w, http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/12\/300-150x150.jpg 150w, http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/12\/300.jpg 600w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/a>Public Enemy er uden tvivl en af de mest indflydelsesrige rapgrupper nogensinde, og de gjorde sig bem\u00e6rket for at skubbe genrens gr\u00e6nser godt og grundigt tilbage i 80&#8217;erne. F\u00f8r dem var det mest politiske rapmusik, man kunne finde nok enten Run-DMC eller Grandmaster Flash, men Public Enemy banede vejen for navne som N.W.A., Nas og Eminem. De er hovedsageligt forbundet med 80&#8217;erne, men en af deres mest popul\u00e6re plader er nu alligevel\u00a0<em>Fear of a Black Planet<\/em> fra 1990. Dennes succes skyldes bl.a. de nu klassiske singler\u00a0<em>911 Is a Joke<\/em> og\u00a0<em>Fight the Power<\/em>, og de er da ogs\u00e5 uden tvivl fantastiske, b\u00e5de n\u00e5r man snakker beats og lyrik. Den store lyriker p\u00e5 denne plade er Chuck D, der kommer med mange virkelig st\u00e6rke meddelelser p\u00e5 denne plade. Hver eneste sang p\u00e5 pladen handler om racisme, sexisme eller anden social uretf\u00e6rdighed. Jeg nyder ogs\u00e5 deres fede pralerap fra tidligt i deres karriere, hvor meddelelser om racisme tit l\u00e5 l\u00e6ngere inde i sangen, men at have det sort p\u00e5 hvidt i l\u00f8bet af hele denne plade er rart, og det g\u00f8r det lettere at fokusere p\u00e5 meddelelserne.<em><br \/>\n<\/em><\/p>\n<p>Der er 3 rappere p\u00e5 dette album. Selvf\u00f8lgelig har vi Chuck D, der rapper i l\u00f8bet af det meste af pladen, men der er ogs\u00e5 Flavor Flav og Professor Griff. Flavor Flavs job er som regel bare udr\u00e5b, der underst\u00f8tter det, Chuck D siger, men han har ogs\u00e5 sine egne linjer. Faktisk har <i>911 Is a Joke<\/i>\u00a0og den ligeledes virkelig fede <i>Can&#8217;t Do Nothin&#8217; For Ya Man<\/i>\u00a0 Flavor Flav i front, og han er en overraskende habil rapper p\u00e5 egen h\u00e5nd, og mange andre sange har ogs\u00e5 vers fra ham. Professor Griff er ikke specielt fremtr\u00e6dende p\u00e5 pladen, men han passer fint ind, og han kommer med nogle fine linjer. Foruden disse har sangen <em>Burn Hollywood Burn<\/em>\u00a0ogs\u00e5 gode g\u00e6stevers fra Ice Cube og Big Daddy Kane. Produktionen er noget af det, der g\u00f8r pladen s\u00e5 god som den er. Den er meget levende, og dette sker gennem en n\u00e6sten ut\u00e6llelig r\u00e6kke af samples, der bliver brugt s\u00e5 unikt, at selv de st\u00f8rste kritikere af sampling vil have sv\u00e6rt ved at kalde det for tyveri. Vidste du f.eks. at <em>I Shot the Sheriff <\/em>bliver samplet p\u00e5\u00a0<em>Fight the Power<\/em>? Det er let nok at h\u00f8re, hvis man ved det i forvejen, men det bliver til en s\u00e5 naturlig del af sangen, at det bare ville virke forkert uden.<\/p>\n<p>I det f\u00f8rste lange stykke tid er det virkelig let at forst\u00e5, hvorfor s\u00e5 mange kalder dette for en af de bedste rapplader nogensinde. Der er lige en ret lang instrumental passage p\u00e5\u00a0<em>Anti-Nigger Machine<\/em>, hvor p\u00e5 intet sker, men ellers g\u00e5r intet rigtig galt f\u00f8r titelnummeret kommer. <i>Fear of A Black Planet<\/i> er stadig god sang, men den kan godt virke ret monotom, og helt un\u00f8digt er visse linjer rappet med sm\u00f8lfestemme. Dette ville v\u00e6re et st\u00f8rre rim, hvis ikke meddelelsen var s\u00e5 st\u00e6rk. Beatet til\u00a0<em>Reggie Jax<\/em> er meget vovet, men jeg synes ikke helt det virker. Det er dog forholdsvis sm\u00e5 problemer. Det store problem ender bare med at v\u00e6re, at pladen bliver ved i ret lang tid. En time er ret lang tid at lytte til s\u00e5 konstant h\u00e5rdtsl\u00e5ende musik. Heldigvis afsluttes det med den st\u00e6rke\u00a0<em>Fight the Power<\/em>, der ogs\u00e5 er dejligt festlig.\u00a0<em>Fear of A Black Planet<\/em> er m\u00e5ske ikke et mesterv\u00e6rk, men det er stadig en virkelig god plade, som jeg sagtens kan anbefale til de fleste, uanset om de kan lide hip hop eller ej. Jeg foretr\u00e6kker nok andre plader i deres diskografi, men nogle af deres bedste numre findes her.<\/p>\n<p><iframe loading=\"lazy\" src=\"\/\/www.youtube.com\/embed\/WnS53fNfpkE\" width=\"560\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Public Enemy er uden tvivl en af de mest indflydelsesrige rapgrupper nogensinde, og de gjorde sig bem\u00e6rket for at skubbe genrens gr\u00e6nser godt og grundigt tilbage i 80&#8217;erne. F\u00f8r dem var det mest politiske rapmusik, man kunne finde nok enten &hellip; <a href=\"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1008\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1344,1361],"tags":[1362,1552,549,1363,139,301],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1008"}],"collection":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1008"}],"version-history":[{"count":5,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1008\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2831,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1008\/revisions\/2831"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1008"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1008"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1008"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}